For faddere

SOS Børnebyerne hjælper børnene, indtil de kan klare sig selv økonomisk og socialt.
Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter om nødvendigt, mens barnet tager en uddannelse eller på en anden måde forbereder sig på voksenlivet – dog maks. til barnet er fyldt 23 år.

Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

Børnene opdrages normalt  med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En SOS-børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde. Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

Som fadder modtager du to årlige rapporter fra SOS-børnebyen. Sommerrapporten kommer i perioden juni-august, og vinterrapporten kommer i perioden november-januar. Har du ikke modtaget din sommerrapport senest 1. september eller din vinterrapport senest 1. februar, håber vi, at du vil kontakte os, så vi kan sørge for, at du får eftersendt rapporten. Har du sendt et brev til dit fadderbarn og venter på svar, skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er et krav, at barnet skriver til sin fadder, ligesom det ikke er et krav, at du skriver til dit fadderbarn.