Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Det modtager du som SOS-fadder

To søde unger øver sig i at tegne i SOS-børnehaven i Nairobi, Kenya. Foto: Jens Honoré

Et væsentligt element af at være SOS-fadder er den løbende rapportering, du modtager om dit SOS-barn eller din børneby. Her kan du få overblik over, hvad du kan forvente at modtage som SOS-fadder.

Velkomstmappe

Inden for cirka 10 arbejdsdage efter, vi har modtaget din tilmelding som SOS-fadder, modtager du en velkomstmappe, som bliver sendt med posten. Hvis du er fadder for et SOS-barn, modtager du et foto og en kort beskrivelse af barnet. Du får også information om den børneby og det land, barnet bor i. Hvis du er fadder for en SOS-børneby, får du et foto og en beskrivelse af din børneby, samt information om landet hvori børnebyen ligger.
Velkomstbrev
Du får også tilsendt et velkomstbrev direkte fra børnebyen.

To årlige rapporter

To gange om året får du tilsendt en rapport, så du kan følge med i, hvordan det går med dit SOS-barn eller din SOS-børneby. Sommerrapporten kommer i perioden juni-august. Her kan du læse nyt om dit SOS-barn, eller nyt om børnebyen, hvis du er børneby-fadder.
Vinterrapporten kommer i perioden november-januar. Den fortæller nyt fra børnebyen og med rapporten får du osgså et opdateret foto af dit barn eller din børneby.

Har du ikke modtaget din sommerrapport senest 1. september eller din vinterrapport senest 1. februar, kan du kontakte os på mail info@sosbornebyerne.dk eller telefon 33730333 – så sørger vi for at du får eftersendt rapporten.

Medlemsblad

Fire gange om året får du tilsendt medlemsbladet SOS-NYT, hvor du kan læse mere om SOS Børnebyernes arbejde over hele verden.

Direkte besked

Hvis der sker noget særligt i relation til dit SOS-barn eller din SOS-børneby, vil vi give dig direkte besked – typisk per e-mail, hvis vi har den. Hvis du er i tvivl om du har oplyst din e-mail til os, kan du gøre det her. Når vi har din e-mail, er det hurtigere og billigere for os at komme i kontakt med dig.

Derudover kan du også løbende modtage nyheder og tilbud fra SOS Børnebyerne.

Find svar her
Ofte stillede spørgsmål
Er der en bindingsperiode på mit fadderskab?

Nej, der er ingen bindingsperiode. Du kan opsige dit fadderskab fra den ene dag til den anden, enten telefonisk eller skriftligt. SOS Børnebyerne har tilrettelagt vores arbejde sådan, at både SOS-børnebyer og SOS-børn har mere end én fadder, så børnene stadig er økonomisk sikret.

Forlader børnene SOS-børnebyen, når de fylder 18 år?

Nej, det gør børnene ikke nødvendigvis. Fadderskabet og SOS Børnebyernes støtte fortsætter, indtil barnet kan stå på egne ben. Også mens barnet uddanner sig og måske bor i en anden by eller i et af de ungdomshuse, der ofte ligger i tilknytning til børnebyen.

Normalt stopper den økonomiske hjælp, når SOS-barnet fylder 23, alt afhængig af deres modenhed, uddannelse, jobmuligheder og hvor i verden, de bor.

I nogle lande er det ikke velset, at en kvinde bor alene. Derfor bliver pigerne tit boende i SOS-børnebyen selv efter, de er færdige med deres uddannelse. En del piger forlader først SOS-børnebyen, når de er blevet gift.

De fleste af børnene knytter livslange bånd til SOS-børnebyen, og når de bliver voksne, besøger de tit deres SOS-mor og SOS-søskende og for mange SOS-børn, er det den eneste familie, de kender.

Har et barn kun én fadder?

Nej, typisk har et barn flere faddere. Et SOS-barn kan støttes af faddere fra forskellige dele af verden. Et barn kan have op til syv danske faddere og højst 10 faddere i alt. Skolegang, lægehjælp, kost og logi er nogle af de udgifter, som der er i forbindelse med at have et forældreløst barn i en SOS-børneby og de kan desværre ikke dækkes med støtten fra en enkelt fadder.

Flere fadderskaber pr. barn er også med til at sikre, at SOS-børnene er økonomisk sikret, hvis en eller flere faddere vælger at afslutte deres fadderskab eller går bort.

Efter hvilken religion opdrages børnene i en SOS-børneby?

Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

Børnene opdrages normalt  med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En SOS-børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde. Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

Har du spørgsmål?

Kristine Lehmann Nielsen, Projektleder for Landsindsamling