Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Om databeskyttelse

Hvorfor er det nødvendigt at beskytte børnenes data?

Som børneorganisation kæmper SOS Børnebyerne for børns rettigheder. Det gælder også børns ret til privatlivets fred. Den ret er blandt andet beskrevet i FNs Konvention om Barnets Rettigheder, som vi arbejder efter.

Bare fordi børn har modtaget hjælp i deres barndom, mener vi ikke, at deres personlige oplysninger skal være offentligt tilgængelige. Børnene har ret til at være anonyme. De skal ikke pludselig kunne finde deres identitet offentliggjort på internettet eller andre medier, fuldstændig ligesom du eller jeg ville blive kede at af få vores personlige oplysninger offentliggjort.

SOS Børnebyerne er også underlagt EUs direktiver om beskyttelse af data samt den danske persondatalovgining. Det betyder blandt andet, at vi ikke må fortælle om barnets religion, politiske tilhørsforhold og meget private familiære baggrundsinformationer.

Hvad skal du som fadder være opmærksom på ved databeskyttelse?
Som fadder skal du være opmærksom på, at du ikke må offentliggøre billeder sammen med personlige oplysninger om dit fadderbarn, så barnet kan identificeres.

Ifølge EUs direktiv om databeskyttelse er det også forbudt at oplyse om f.eks. barnets forhold til religion, politisk tilhørsforhold eller meget private familiære baggrundsinformationer.

Direktiverne er lavet for at beskytte børnene. Hvis følsomme oplysninger er kendt af flere, kan det skade barnets muligheder for at få et normalt liv i fremtiden.

Må jeg vise min familie, venner og kollegaer billeder af mit fadderbarn?
Ja. Du må selvfølgelig gerne vise billeder og fortælle om dit fadderbarn til din familie, venner og kollegaer.

Til gengæld må du ikke gøre det muligt offentligt at identificere barnet ved at lægge et foto og barnets personlige oplysninger på f.eks. Facebook, på en hjemmeside eller i medierne.

Find svar dine svar her
Ofte stillede spørgsmål
Forlader børnene SOS-børnebyen, når de fylder 18 år?

Nej, det gør børnene ikke nødvendigvis. Fadderskabet og SOS Børnebyernes støtte fortsætter, indtil barnet kan stå på egne ben. Også mens barnet uddanner sig og måske bor i en anden by eller i et af de ungdomshuse, der ofte ligger i tilknytning til børnebyen.

Normalt stopper den økonomiske hjælp, når SOS-barnet fylder 23, alt afhængig af deres modenhed, uddannelse, jobmuligheder og hvor i verden, de bor.

I nogle lande er det ikke velset, at en kvinde bor alene. Derfor bliver pigerne tit boende i SOS-børnebyen selv efter, de er færdige med deres uddannelse. En del piger forlader først SOS-børnebyen, når de er blevet gift.

De fleste af børnene knytter livslange bånd til SOS-børnebyen, og når de bliver voksne, besøger de tit deres SOS-mor og SOS-søskende og for mange SOS-børn, er det den eneste familie, de kender.

Hvad kan jeg som fadder forvente at modtage fra SOS Børnebyerne?

Som fadder modtager du, udover de to årlige rapporter fra børnebyen, også vores medlemsblad SOS-Nyt, som udkommer fire gange om året. Hvis du ikke ønsker at modtage SOS-Nyt, kan vi selvfølgelig afmelde det. Men du kan også give det videre til dine venner og familiemedlemmer og på den måde være med til at sprede budskabet om SOS Børnebyerne og vores arbejde for forældreløse og forladte børn.

Hvor længe støtter man sit fadderbarn?

SOS Børnebyerne hjælper SOS-børnene, indtil de kan klare sig selv socialt og økonomisk. Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet.

Du får besked fra SOS Børnebyerne, når dit barn er klar til at klare sig selv, og fadderskabet slutter. Et fadderbarn bliver som hovedregel frameldt fadderskabsprogrammet senest, når han eller hun fylder 23 år. På det tidspunkt tilbyder vi dig automatisk et nyt fadderskab.

Du kan kontakte os, hvis du ikke ønsker at fortsætte med at hjælpe et nyt SOS-barn.

Efter hvilken religion opdrages børnene i en SOS-børneby?

Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

Børnene opdrages normalt  med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En SOS-børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde. Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

Har du spørgsmål?

Kristine Lehmann Nielsen, Projektleder for Landsindsamling