Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Opdater din e-mail

  • Please enter a number from 111111111 to 9999999999.
    Skal være 10 cifre.
  • * Skriv din besked til SOS Børnebyerne. (Skal du indberette dit CPR nr, skriv det i denne rubrik -gerne efterfulgt af dit SOS nummer.)
Find svar på dine spørgsmål her

Ofte stillede spørgsmål

Stopper fadderskabet, når barnet fylder 18 år?

SOS Børnebyerne hjælper børnene, indtil de kan klare sig selv økonomisk og socialt.
Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter om nødvendigt, mens barnet tager en uddannelse eller på en anden måde forbereder sig på voksenlivet – dog maks. til barnet er fyldt 23 år.

Hvad sker der efter, jeg har oprettet min tilmelding?

Når du har tilmeldt dig som SOS-fadder, går vi straks i gang med at matche dig med dit fadderbarn eller SOS-børneby.

Det tager typisk 1-2 dage. Så snart, du har fået tildelt et fadderbarn eller en børneby, sender vi dig en e-mail med lidt information om barnet, børnebyen samt hvor i verden, du er blevet fadder.

Som SOS-fadder modtager du en velkomstmappe cirka 10 dage efter, at vi har modtaget din tilmelding som SOS-fadder.
Du modtager også to årlige rapporter (sommer og vinter), hvor du kan følge med i, hvordan det går med dit fadderbarn eller din SOS-børneby.

Derudover sender vi dig bladet SOS Børneliv fire gange om året, og har vi din e-mail adresse, vil du løbende modtage informationer fra os via e-mail.
I SOS Børneliv og e-mails kan du læse om SOS Børnebyernes arbejde, udvikling og meget mere. Læs mere om, hvad du kan forvente at modtage her.

Hvor længe er man SOS-fadder?

Et SOS-fadderskab har ingen bindingsperiode, og du kan til enhver tid opsige dit fadderskab.
Derfor har børnene i SOS-børnebyerne flere faddere, så deres fremtid i børnebyen er sikret.

SOS Børnebyerne hjælper børnene, indtil de kan klare sig selv økonomisk og socialt.
Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter om nødvendigt, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet – dog maks. til barnet er fyldt 23 år.

Når dit fadderbarn er parat til at klare sig selv eller flytter hjem til familie eller slægtninge, får du besked fra SOS Børnebyerne.
På det tidspunkt tilbyder vi dig et nyt fadderskab. Det er helt din egen beslutning, om du vil være fadder for et nyt barn, eller om du vil stoppe som fadder.

Støtter du en børneby, fortsætter fadderskabet, til du ikke længere har lyst eller mulighed for at støtte. Du kan læse mere her

Efter hvilken religion opdrages børnene i en SOS-børneby?

Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

Børnene opdrages normalt  med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En SOS-børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde. Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

Har du spørgsmål?

Kristine Lehmann Nielsen, Donor Service Koordinator / Fundraiser