SOS Børnebyernes økonomi
SOS Børnebyernes formål er at give så mange forældreløse og udsatte børn som muligt en tryg barndom med en familie, et kærligt hjem og en uddannelse.
I 2016 så organisationen især en stigning i antallet af privatpersoner, der ønsker at støtte fast hver måned ved at være fadder for et barn, og det gav et rekordregnskab, ligesom 2015 var et rekordår for SOS Børnebyerne. I 2016 indsamlede vi i alt 225 millioner kroner til organisationens arbejde til fordel for udsatte og forældreløse børn.
SOS Børnebyerne gennemfører hvert år kampagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. Vi investerer kun i indsamling med forventningen om, at vi overordnet set får de investerede penge fem gange hjem igen. Fordi vi bruger nogle af pengene på indsamling, er det lykkedes os at fordoble indsamlingen over de seneste 9 år, så vi i dag når ud til langt flere børn.
Her kom støtten fra
Hvis du er fadder går 90 procent af dit bidrag direkte til formålet (nærmere bestemt 75 procent til børnebyen og 15 procent til øvrige projekter med stort behov) og 10 procent går til servicehenvendelser, administration og andre udgifter forbundet med dit fadderskab. Som fadder kan du altså være helt sikker på, at størstedelen af dine penge går til formålet. Pengegaver til dit barn går ubeskåret til formålet.
SOS Børnebyerne har fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at SOS Børnebyerne bruger pengene som aftalt med faddere og andre bidragydere. Administration dækker over udgifter til kontoret, lønninger samt f.eks. IT. Administrationsprocenten var i 2016 på 5,8 procent, men det kan ændre sig fra år til år, og derfor skriver vi, at administrationsprocenten maksimalt er 10 procent. Administration er ikke det samme som udgifter forbundet med fundraising eller indsamling.
SOS Børnebyerne tolererer ikke nogen form for korruption. Alle medarbejdere har pligt til at indberette mistanke om korruption eller bedrag via organisationens indberetningskanaler – herunder en whistle blower-ordning for børn og voksne, som er offentligt tilgængelig. Alle indberetninger tages alvorligt og undersøges til bunds, ligesom de relevante myndigheder inddrages.
Andre kan også indberette sager ved at bruge disse formularer:
Mistanke om korruption kan indberettes via denne form.
Mistanke om misbrug af børn kan indberettes via denne form.
Download årsberetning m.m.
SOS Børnebyernes årsberetning fortæller historier fra året, der gik. Her finder du også nøgletal samt illustrationer af, hvor hjælpen gik hen.
Download andre rapporter
Lande med over 1.000 danske faddere: Tanzania, Etiopien, Kenya, Rwanda, Burundi og Botswana.
Lande med over 1.000 danske faddere: Nepal, Cambodja, Indien og Laos.
Lande med over 1.000 danske faddere: Peru.
Hvert år gør vi op, hvor mange penge vi har brugt på henholdsvis administration og indsamling. Det skriver vi både i årsberetning, i SOS-nyt og på hjemmesiden. Samtidig overholder vi naturligvis administrative forpligtelser over for SKAT, registrering af medlemmer og bidragsydere, medarbejderes overenskomster og arbejdsforhold etc. Vi er også medlemmer af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, der har en række indsamlingsetiske retningslinjer, som vi arbejder efter.
De mange danskere, der støtter et barn eller en børneby, hjælper langsigtet for at give børn en tryg opvækst, en uddannelse og muligheden for at udvikle sig til sunde og selvstændige voksne. I 2016 var der 45.000 danske fadderskaber fordelt på børnebyer over hele verden. 8.500 danskere har desuden valgt at støtte SOS Børnebyerne med et fast månedligt beløb. Pengene er altafgørende for at vi kan hjælpe børn på lang sigt og give udsatte og forældreøse børn en tryg barndom.
Det gik pengene til
Du kan læse mere om SOS Børnebyernes administrationsprocent her.
59% gik til forældreløse og udsatte børn i børnebyer og ungdomshuse.
28% gik til forebyggende arbejde. F.eks. individuel hjælp til udsatte familier, sundhedsklinikker og skoler.
13% gik til nødhjælp i forbindelse med katastrofer, hungersnød eller krig og andet internationalt arbejde.
