Baggrundsviden
Eleverne kan løse opgaverne ved at høre de seks afsnit af podcasten, men ønsker I mere information om krisen på Afrikas Horn, kan I finde baggrundsviden her.
Baggrundsmateriale om krisen
- Katastroferne står i kø på Afrikas Horn
- Krig og tørke tvinger beboere på Afrikas Horn ud i sult
- Hungersnød kaster igen skygger over Etiopien
Information om podcastepisoderne
- Episode 1: De oversete ofre for krigen i Ukraine
- Episode 2: Hvem betaler prisen for klimaforandringerne?
- Episode 3: Børnene dør først
- Episode 4: Aftensmad eller skolegang?
- Episode 5: En hel generation af unge lever i håbløshed
- Episode 6: Kommer befolkningen nogensinde til at klare sig selv?
Ordliste
Verdensbanken-hvaffor-noget? Her er en liste over nogle af de ord og begreber, der går igen i podcasten. Eleverne kan bruge listen, hvis de synes, der er noget, der er svært at forstå, når de hører podcasten.
- Afrikas Horn: En samling af lande i Østafrika, blandt andet Somalia, Somaliland, Etiopien og Kenya. Det hedder Afrikas Horn, fordi det på kortet over Afrika lidt ligner et næsehorns horn.
- Den afrikanske union: Afrikas svar på EU. Det vil sige, at det er et fællesskab for afrikanske lande, der arbejder for samarbejde og sikkerhed i de afrikanske lande og for afrikanere i hele verden.
- Flygtning: Et menneske, der er i fare og derfor er nødt til at flygte fra sit hjemland.
- Humanitær krise: En krise, hvor mange mennesker fx tvinges på flugt, sulter eller er syge.
- Humanitær bistand: Hjælp til mennesker, der er ramt af menneskeskabte eller naturkatastrofer som tørke og krig.
- Intern fordrivelse/intern fordreven: Mennesker, der er tvunget til at flygte til et andet sted i deres eget land.
- FN’s verdensmål: 17 mål, mange lande i verden er blevet enige om, alle lande skal arbejde for at nå – fx for at bekæmpe sult og fattigdom .
- Pastoralist: En landmand/kvinde, der opdrætter kvæg, fx køer
- Udviklingsbistand: Økonomisk støtte fra rigere lande til fattige lande, der skal hjælpe med at udvikle lande, fx ved at afskaffe fattigdom.
- Velfærdssamfund: Et samfund som det danske, hvor staten via de penge, befolkningen betaler i skat, sørger for hospitaler, veje, skole osv, så alle i befolkningen har de samme muligheder for fx at komme til lægen.
- Verdensbanken: En international bank, der ejes af de lande, der er medlem af den. Banken giver fx lån til fattige lande.