Ulf har sammen med sin kone valgt at betænke SOS Børnebyerne i deres testamente. For dem var det vigtigt selv at være med til at bestemme, hvor deres sidste gave skulle ende.
Ulf har støttet SOS Børnebyerne som frivillig og fadder i snart et halvt århundrede. Så da han sammen med sin kone skulle tegne et testamente, var de enige om, at en del af deres arv skulle gå til SOS Børnebyernes arbejde ude i verden.
”Selvfølgelig skulle det med i testamentet. Vi var enige om, at vores arv skulle hjælpe udsatte børn til et bedre liv,” siger Ulf og fortsætter: ”For mig handlede det også om at efterlade et godt aftryk i verden og om selv at være med til at bestemme, hvad der skal ske, når jeg ikke længere er her til at holde øje.”
Også parrets nuværende SOS-barn er betænkt i testamentet: ”Vi fik ham i 2009, og i dag er han 16 år. Vi nyder at følge med i hans udvikling via fadderrapporterne, og vi håber, at vores bidrag kan være med til at skabe rammerne for lige præcis den tilværelse, han går og drømmer om,” siger Ulf.
”
Selvfølgelig skulle det med i testamentet. Vi var enige om, at vores arv skulle hjælpe udsatte børn til et bedre liv
