Arv udgør et voksende og vigtigt bidrag til SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn. Mange ønsker at tilgodese en af deres hjertesager i deres testamente, og vi får flere og flere henvendelser, som handler om dette emne. Mette Sandager Löhndorf, testamenteansvarlig i SOS Børnebyerne, fortæller her, hvordan SOS Børnebyerne arbejder med arv.

Er det blevet mere almindeligt at skrive testamente og tilgodese velgørende organisationer?

SOS Børnebyerne oplever, at stadig flere tager kontakt til os for at høre, hvordan de kan tilgodese os i deres testamente. En undersøgelse lavet af analysebureauet YouGov i maj 2020 viser også, at 20 % af de adspurgte danskere havde skrevet testamente og af dem havde 15 % valgt at indsætte en velgørende organisation. 11 % af de danskere, der svarede, at de ikke har inkluderet en velgørende organisation i deres testamente, kunne overveje at gøre det. Som den primære årsag hertil svarer de, at de gerne vil gøre en sidste god gerning.

Hvordan arbejder SOS Børnebyerne med testamenter og arvesager?

Jeg tager den indledende snak med dem, som ringer ind. Det er altid en spændende snak, hvor folk fortæller om deres liv og deres bevæggrund for at betænke SOS Børnebyerne. Hvis man ønsker at gå videre i processen, tilbyder vi hjælp fra vores faste advokat hos Kromann Reumert. Når man betænker SOS Børnebyerne i sit testamente, dækker vi advokatens salær. Omkostningen til advokatens salær er skattepligtig.

Her kan du læse mere om SOS Børnebyernes politik i arvesager (pdf).

SOS Børnebyerne giver ikke tilskud til oprettelsen af et testamente hvis indsættelsen af SOS Børnebyerne er betinget, f.eks. af at andre arvinger er døde. SOS Børnebyerne giver heller ikke tilskud, hvis testamentet er udformet således, at SOS Børnebyerne kun modtager arv, såfremt arven til de øvrige arvinger reelt forøges.

Du kan også læse mere i vores arvefolder:

Hvorfor indsætte en bobestyrer?

I udgangspunktet vælger SOS Børnebyerne altid at indsætte en ekstern bobestyrer, fordi vi på den måde kan sikre, at boets værdier håndteres på den mest professionelle måde.

I et såkaldt privat skifte er det arvingerne selv, der står for alle forhold i forbindelse med boets behandling. Dette indebærer f.eks. rydning af boligen, afhændelse af alle boets aktiver, eftersøgning af boets arvinger, udarbejdelse af den endelige opgørelse over boet, fordeling af arven m.v.

Behandles dødsboet i stedet af en bobestyrer, er det dennes ansvar at sørge for alle disse forhold. Arvingerne har stadig medbestemmelsesret vedrørende alle væsentlige spørgsmål.

Ud over det praktiske aspekt i at lade en udenforstående advokat være bobestyrer, så kræver bobehandlingen også en kautionsforsikring, hvilket en advokat har lettere ved at tegne end privatpersoner.

Skifteretten fører tilsyn med den udpegede bobestyrer. Bobestyrerens opgave er derfor at indsende alle bilag, referater fra bomøder og andre relevante dokumenter i forbindelse med opgørelsen af dødsboet til skifteretten. Skifteretten holder også øje med, om bobestyrerens salær er for højt og kan bede om en redegørelse for beløbet samt nedsætte det, hvis de finder det urimeligt i forhold til opgavernes omfang.