Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger, og har dermed ret til at modtage en vis andel af arven. Efterlader du dig ikke tvangsarvinger kan du, frit råde over arven efter dig, ved at oprette et testamente.
Arveklasserne
Opretter du ikke et testamente, der specificerer, hvordan du ønsker din arv fordelt, definerer arveloven tre grupper af slægtninge, som kan arve efter dig – de såkaldte arveklasser, som også fremgår af figuren nedenfor.
Arveloven fungerer på den måde, at hvis du har arvinger i arveklasse 1, arver de efter dig. Efterlader du dig ikke arvinger i arveklasse 1, tilfalder arven arvinger i arveklasse 2. Efterlader du dig ikke arvinger i arveklasse 2, tilfalder det arvinger i arveklasse 3.
Arveklasse 1 består af: Ægtefælle, børn og dernæst børnebørn (inkluderer også oldebørn, tipoldebørn osv.) Ægtefællen arver halvdelen af arven og børnene arver den anden halvdel til lige deling.
Arveklasse 2, som består af: Forældre og dernæst deres børn, dvs. dine evt. søskende eller deres børn, dvs. niecer og nevøer (inkluderer også niecers og nevøers børn, børnebørn osv.)
Arveklasse 3, som består af: Bedsteforældre og dernæst deres børn, dvs. faster, moster, farbror og morbror.
Hvis der heller ikke findes arvinger i arveklasse 3, tilfalder arven den danske statskasse.
Samlevere er ifølge arveloven ikke en del af de 3 arveklasser og skal således ikke arve efter dig, medmindre du har oprettet testamente. Man arver heller ikke efter sin samlever, hvis man har børn med vedkommende. Ønsker man, at sin samlever skal arve, er det vigtigt at oprette et testamente.
Boafgiftsloven bestemmer, hvor meget man skal betale i boafgift og evt. tillægsboafgift. Dette afhænger af relationen til afdøde.
Læs mere om boafgift, tidligere kaldet arveafgift, for de forskellige arveklasser her.
Arveklasser uden testamente
Afgift til staten
- Ægtefælle: 0 %
- Forældre, børn, børnebørn og disses efterkommere: 15 %
- Alle andre: 36,25 %
- Velgørende foreninger*: 0 %
*Foreninger, der er godkendt af SKAT
Læs om boafgift, tidligere kaldet arveafgift, for de forskellige arveklasser her.
Kender du 70/30-modellen?
Se denne video, som forklarer, hvor det at betænke velgørenhed i dit testamente, faktisk kan være en økonomisk fordel for din familie, hvis de både skal betale bo- og tillægsboafgift.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, der er flere danskere, som vælger at betænke SOS Børnebyerne og andre velgørende organisationer. Det er nødvendigt at oprette et testamente, hvor ens ønsker fremgår. For at et testamente er gyldigt, skal det være skriftligt og underskrives af en notar eller af to uvildige vidner som skal være fyldt 18 år og ikke er betænkt i testamentet. Vidnerne må ikke være gift, samlevende eller nært beslægtede med de personer, der betænkes i testamentet.
SOS Børnebyerne anbefaler, at dit testamente bliver underskrevet hos notaren. Med notarens bekræftelse af din underskrift kan der nemlig ikke sås tvivl om ægtheden af dit testamente. Samtidig registreres dit testamente i Centralregistret for testamenter, og skifteretten får automatisk besked, når du dør, modsat et vidnetestamente, som ikke bliver registreret eller opbevaret et officielt sted. Et notarpåtegnet testamente er din garanti for, at dit testamente bliver fundet frem og dine sidste ønsker opfyldt.
Læs mere om notartestamenter ved skifteretten på domstolenes hjemmeside.
Ønsker du at betænke SOS Børnebyerne i dit testamente, kan du enten læse mere om mulighederne eller kontakte testamenteansvarlig, Mette Sandager Löhndorf, på telefon: 3373 0293 eller mail: msl@sosbornebyerne.dk
Det er en fordel, at du har gjort dig tanker om, hvordan du ønsker, at din arv skal fordeles, inden du kontakter en advokat. Det vil herefter i langt de fleste tilfælde være ganske ligetil for en advokat at udarbejde dit testamente. I de fleste tilfælde kan det drøftes via et telefonmøde, så du behøver altså ikke at møde personligt op på advokatkontoret.
Du kan med fordel downloade og udskrive vores tjekliste til oprettelse af testamente, som du kan udfylde forud for telefonmødet eller et fysisk møde med en advokat. Tjeklisten klæder dig på til mødet, og kan give advokaten et overblik over din formue og ønsker til fordeling af arven.
Arveloven bestemmer, at din ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn og adoptivbørn (livsarvinger) som minimum skal arve 25% af det, de ville have arvet, hvis du ikke havde oprettet testamente. Det kaldes tvangsarv. De resterende 75%, som betegnes som friarven, kan du selv råde over.
Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du frit råde over hele formuen, når du skriver testamente.
Med et testamente sikrer du, at din sidste gave ender der, hvor du ønsker. Et testamente kan også være med til at forhindre misforståelser og konflikter mellem dine efterladte, og det kan give ro i sjælen. Uden et testamente bliver dine penge fordelt efter arveloven.
