Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Tilmeld jer ECCO Walkathon

Kom med, når ECCO Walkathon for 18. gang går på gaden i København, Odense, Kolding og Aalborg. SOS Børnebyerne samler blandt andet ind til skolestipendier til udsatte børn i Battambang i Cambodja.

Cambodja skole børn ECCO

Snør skoene for en god sag

Til efteråret bliver gaderne i København, Odense, Kolding og Aalborg traditionen tro indtaget af familier, der går for en god sag. Der er naturligvis tale om årets store indsamlingsgåtur ECCO Walkathon, der for 18. gang løber af stablen og samler penge ind til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen.

For hver gået kilometer donerer ECCO 7,50 kr. til velgørenhed, og du kan som deltager selv bestemme, hvilken af de to organisationer dine kilometerpenge skal gå til. Hos SOS Børnebyerne kommer de indsamlede midler til at hjælpe udsatte børn i Cambodjas næststørste by, Battambang.

I Cambodja lever mange i ekstrem fattigdom, og det rammer især børnene. Hvert fjerde barn er underernæret og kun fire ud af ti børn går i skole i mere end seks år. SOS Børnebyernes andel af pengene fra årets ECCO Walkathon kommer lige som sidste år til at gå til skolestipendier til børn fra udsatte familier, så de kan få sig en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdom. Derudover skal kvaliteten af undervisningen højnes. Lærerne modtager efteruddannelse i, hvordan de kan bytte den klassiske gentag-efter-mig-undervisning ud med en mere inkluderende og legende undervisningsform.

 

Datoer for ECCO Walkathon:

  • København, 10. september
  • Odense, 23. september
  • Aalborg, 30. september
  • Kolding 14. oktober

Pris:

  • Voksen: 50 kr.
  • Børn u. 12 år: 25 kr.

Tilmeld dig på walkathon.ecco.com

11-årige Vichara fra Cambodja går i skole på et stipendie fra SOS Børnebyerne. Hun ved godt, at skolen er hendes vej ud af fattigdom. Hun drømmer om tre ting: At blive lærer, flytte i hus, der kan holde regnen ude og at hendes familie har det godt.
Foto: Rasmus Preston

Det er 18. gang ECCO Walkathon indtager gaderne i den gode sags tjeneste. Foto: Claus Preis