Forside / Sådan kan du støtte / Betænk SOS Børnebyerne i dit testamente / Når god omsorg går i arv
Nalini var blot fire år gammel, da hun mistede sine forældre i en bilulykke. Hun var efterladt alene med sine to mindre søstre på kun otte måneder og to år. Nu er Nalini voksen, og passer på ældre kvinder, som ingen andre passer på.
Nalinis onkel tog de tre piger til sig, og først dér begyndte det rigtige mareridt. Hjemmet var utrygt, og onklen var voldelig over for Nalini og hendes søstre. Dårligdommen havde ingen ende, og det endte med, at onklen efterlod de tre små piger på en togstation.
Pigerne havde allerede været igennem alt for meget, og den følgende tid boede de på forskellige institutioner, hvor der ingen omsorg var. Endelig kom de til SOS-børnebyen i Indien, hvor de for første gang i to år blev mødt af varme og kærlighed.
Nalini og hendes søstre havde en dejlig opvækst i børnebyen, og som voksen læste Nalini til sygeplejerske. Hendes SOS-mor var gået på pension og flyttet hjem til sin biologiske familie, som ulykkeligvis forlod hende, da hun var for gammel til at bidrage med indkomst og arbejde.
Det knuste Nalinis hjerte, at den kvinde, som dengang havde taget hende til sig, nu selv var helt alene. Derfor tog hun sig af sin SOS-mor og passede og plejede hende, indtil hun gik bort.
I Indien er det desværre ikke unormalt, at ældre kvinder forlades af deres familie. Faktisk er der omkring 18 millioner ældre kvinder, som bor alene på gaden uden adgang til nødvendige ting såsom medicin.
Derfor besluttede Nalini sig for at hjælpe de ensomme ældre kvinder, som ingen andre havde. Hun startede organisationen Nirmal Seva Foundation, og inden længe passede hun og plejede mere end 20 ældre kvinder. Det vigtigste for hende var at give noget tilbage og gøre den sidste tid god for kvinderne.
Nalini er et strålende eksempel på, hvordan god omsorg går i arv. At et barn, der vokser op med omsorg, giver omsorg videre som voksen.
Når du betænker SOS Børnebyerne i dit testamente, er din arv med til at sikre, at forældreløse og udsatte børn som Nalini får en tryg barndom med omsorg og kærlighed.
Se her, om der er et gratis informationsmøde om arv og testamente nær dig.
Når du betænker SOS Børnebyerne i dit testamente, er din arv med til at sikre, at forældreløse og udsatte børn som Nalini får en tryg barndom med omsorg og kærlighed.
Bestil vores gratis arvefolder og få svar på de mest almindelige spørgsmål om at betænke velgørenhed i dit testamente.