Arv og testamente Gratis foredrag om arv og testamente
Kommende møder:
Der er pt. ikke nogen planlagte møder, men vi opdaterer løbende, når der kommer nye datoer for foredrag om arv og testamente.
Om foredraget
SOS Børnebyernes frivillige lokalgrupper rundt omkring i landet inviterer løbende til gratis foredrag om arv og testamente i samarbejde med advokater og advokatfirmaer. På møderne vil du blive klogere på, hvordan en arv bliver fordelt, hvordan et testamente bliver bindende, om fremtidsfuldmagt, boafgift samt mulighederne for at betænke velgørenhed i et testamente. Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål.
Frivillige fra SOS Børnebyerne vil kort fortælle om SOS Børnebyernes arbejde.
Har du taget stilling til, hvad der skal ske med din arv den dag, du ikke er her længere?
Uden et testamente bliver din arv fordelt efter arveloven, Mange danskere tror, at den danske arvelov sikrer dem og deres familie godt. Men fordelingen efter arveloven dækker ikke alle familiers behov.
Andre er i den situation, at de ikke har livsarvinger og vælger derfor at betænke en eller flere velgørende organisationer. For de fleste giver det ro i sindet at vide, at de selv har bestemt, hvad der skal ske med deres arv den dag, de ikke er her mere.