Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Sådan taler du med børn om krig og katastrofer

Det er umuligt at skærme ens børn, når billeder af krig, jordskælv og terrorhandlinger kører over tv-skærmen, iPaden eller havner på forsiden af dagens avis. Så hvordan forklarer man sine børn eller børnebørn, at verden ikke altid er et rart sted uden at skræmme dem? Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen giver her fem gode råd til, hvordan man støtter sine børn i mødet med verdens barske realiteter.

Flygtningelejr i Diffa regionen, Niger
1) Udskyd ikke snakken

Man skal ikke være bange for at tale med børn, når de støder på hårde emner. Som forældre eller bedsteforældre fungerer man som barnets virkelighedsrepræsentant. Man kan ikke undgå, at børn støder på historier om naturkatastrofer, krig og terrorangreb. Det er vigtigt, at man taler sammen samme øjeblik, som barnet støder på nyheden, så deres fantasi ikke løber løbsk.

2) Få styr på tv og iPad
Selvom man ikke kan skærme børn fra verdens ulyksaligheder, kan man forsøge at kontrollere, hvad børn bliver udsat for via fjernsynet, avisforsider og sociale medier. Små børn bør aldrig se nyheder. Børn i den tidlige skolealder bør kun se nyheder i selskab med en voksen. Hvis tv’et eller iPaden altid er tændt, kan man ikke vide, hvad barnet ser.

3) Tag udgangspunkt i barnets alder
Man skal præsentere virkeligheden over for børn på en måde, så de forstår den. Man skal altid vise børn i tre- til femårsalderen, at man har fodfæste. De skal vide, at selvom verden måske ikke altid er rar, så har de voksne styr det. Når børn når skolealderen, begynder de at reflektere over, at verden kan være et svært sted, så man skal give dem håb og vise empati. Det kan man blandt andet gøre, ved at de bliver bevidste om, at de selv har mulighed for at hjælpe mennesker, der har det svært.

 

Fakta om Margrethe Brun Hansen

Margrethe Brun Hansen er børnepsykolog og forfatter til en række bøger om børneopdragelse. Hun har desuden medvirket som ekspert i flere tv-programmer bl.a. programmet ”Søskendes hemmelige verden” på DR1.

4) Lad barnet tale børnesprog
Lyt til børns bekymringer. Konsekvenserne ved katastrofer og krig kan virke abstrakte for børn. Det kan være, at de sam­menligner en katastrofe eller et terrorangreb, med referencer der er en del af deres egen virkelighed. En terrorist bliver måske sammenlignet med en ond troldmand, og det er helt fint. Du skal altså som forælder eller bedsteforældre være opmærksom på, at det er vigtigt, at du går ind og bruger de ord og de temaer, børnene selv bruger.

5) Gem de voksnes bekymringer væk
Man skal være bevidst om sit sprogbrug, når der er en risiko for, at børn lytter med. Som voksne bliver vi også bekymrede og berørte over mediebilledet, men børn kan mærke, når voksne bliver bange. Det er derfor vigtigt, at man ikke overfører sin egen frygt og ubehag til børnene.

Der skal så lidt til at gøre en forskel

Bliv SOS-fadder

Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Se hvordan du bliver SOS-fadder her