Ukrainsk familie har fået et hjem i forladt børneby

Næste dag var verden en anden

Tidligt om morgenen den 24. februar gik russiske tropper ind over de ukrainske grænser. Victor stod op til endnu en dag. Men alt var med ét forandret.

Ukraine var nu et land i krig.

”Det kan lyde naivt, når jeg siger, at jeg ikke havde set det komme. Men det havde jeg ikke. Jeg vidste godt, at tropperne kom tættere og tættere på. Det havde vi hørt om i månedsvis. Men da jeg sagde på gensyn til mine kolleger, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville stå op til krig næste dag. Og slet ikke at jeg skulle ende med at flygte med min familie, væk fra vores liv i Odessa, vores familie og vores hjem. Den slags er det nok de færreste, der kan forestille sig,” siger Victor.

Fra Odessa til Dren

I første omgang ville Olga og Victor blive i landet. Kampene var langt væk, og hele deres liv var i Odessa. Men et par uger inde i krigen stod Olga og vaskede op i køkkenet, da et missil ramte en bjergskråning et par hundrede meter fra deres hus.

”Herefter begyndte vi at planlægge vores flugt ud af Ukraine,” siger Victor.

I april 2022 satte Olga, Victor og deres fem drenge sig ind i deres bil. Med et par tasker og en proppet tagboks satte de kurs mod først den rumænske grænse og derefter nogle venners adresse i det sydlige Bulgarien. Her boede de et par uger, indtil de fik kontakt til SOS Børnebyerne i Bulgarien og flyttede ind i børnebyen i Dren.

25 familier i 15 huse

Millioner af ukrainere var i løbet af ganske kort tid på flugt ud af deres hjemland. Behovet for husly var enormt. SOS Bulgarien så straks en oplagt mulighed i de tomme bygninger. De satte bygningerne i stand, udstyrede dem med køkkenudstyr, sengetøj, værktøj og administrationspersonale og kunne på få uger være klar til at tage imod familier på flugt fra krigen i Ukraine.

Med fem børn i alderen fire til tolv var det ikke en holdbar løsning for Olga og Victor at blive boende hos deres venner i det sydlige Bulgarien. De var på udkig efter en mere permanent løsning, så børnene kunne få ro på og en form for hverdag i gang, mens de så krigen an.

De ansøgte om en plads i børnebyen, og blev en af de 25 familier, der i løbet af foråret 2022 flyttede ind.

På grund af familiens størrelse har Victor og Olga et hus for sig selv.

”Vi er heldige. I mange af de andre huse deler to familier pladsen. Det virker, men det er også slidsomt. Vores familie er heldig på mange planer,” siger Victor og nikker med alvor i blikket.

Fordi familien har mere end tre børn, er Victor undtaget sin pligt om at blive tilbage i Ukraine og kæmpe. Sådan er det langt fra for alle familierne i børnebyen. Mange af nabohusene har en far hjemme i Ukraine. Nogle få har slet ikke nogen far mere.

Victor og Olgas flugt fra Odessa foregik gnidningsfrit, og børnene nåede ikke at opleve de grummere sider af krigen.

”De har indtil videre ikke virket specielt påvirket af alt, hvad der er sket det sidste års tid. De savner deres bedsteforældre og spørger nogle gange til deres venner derhjemme. Men omvendt er her jo masser af nye legekammerater, og så er de jo i sig selv et halvt fodboldhold, så de er jo vant til at altid at have en bror inden for rækkevidde, siger Victor og smiler.

”Børn er jo eksperter i at omstille sig. Det er nok sværere for os voksne.”

Uvis fremtid

Familien har nu boet i Dren siden april 2022. Her har de sammen med de andre ukrainske familier fået en hverdag.

Børnene går i bulgarsk skole og får samtidig onlineundervisning fra deres skole i Ukraine. Victor har stadig sit job som ingeniør og pendler skiftevis mellem Ukraine, Tyrkiet og Bulgarien. Olga passer parrets tre yngste børn derhjemme og hjælper til i børnebyens børnehave.

De ved endnu ikke, hvornår de kan vende tilbage til Ukraine. Eller om de nogensinde kan.