Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Fra byrde til børnenes fælles stemme

For Shebas biologiske familie var hun en byrde, de ikke ville tage sig af. Heldigvis kom Sheba hurtigt til børnebyen i Etiopien. Der har hun tilbragt hele sin barndom, og i dag er hun en politisk engageret ung pige. Kom med på en fantastisk tidsrejse, hvor vi tager et kig tilbage på den udvikling, Sheba har været igennem.

Sheba som to-årig. Foto: Ida Mørck

Sheba har boet i børnebyen i Etiopien næsten hele sit liv. Hun husker ikke at have haft noget andet hjem eller nogen anden familie end sin SOS-familie. Og det er måske meget godt. Sheba var nemlig kun et år gammel, da hendes mor forlod hende. Shebas fars familie tog modvilligt den lille pige til sig, men de sørgede ikke ordentligt for hende. Allerhelst ville de være fri for en ekstra mund at mætte, og de gav kun Sheba mad, hvis der var noget tilovers. Uden kærlighed, omsorg og sund mad mistrivedes Sheba.

 

Da hun kom til børnebyen, var hun underernæret, svag og møgbeskidt. Det var tydeligt, at hendes slægtninge ikke havde taget sig ordentligt af hende.  Men i børnebyen fik lille Sheba en ny chance, og hun to revanche for den grumme start på livet. Med kærlighed og omsorg fra sin SOS-familie voksede Sheba sig hurtigt stor, stærk og glad.

 

Sheba som 10-årig sammen med sin SOS-bror. Foto: Gelawdios Terefe

Med din hjælp kan vi give børn som Sheba livsvigtig omsorg og støtte. Bliv fadder for en: