Intet barn skal vokse op alene
Derfor hjælper SOS Børnebyerne forældreløse og udsatte børn, som ikke har nogen andre, der kan tage sig af dem.
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn – børn, der er helt alene i verden. Uden mor, far eller andre voksne der kan tage sig af dem.
Disse børn giver SOS Børnebyerne en tryg og kærlig opvækst i en SOS-familie.
Det gør vi, fordi vi mener, at intet barn skal være nødt til at vokse op alene.
Hvordan bor børnene?
I de fleste lande bor SOS-familierne sammen i små byer, som vi kalder ”børnebyer”. Her bor 10-15 familier i hvert deres hus. I nogle lande bor SOS-familierne i lejligheder eller lejede huse forskellige steder i lokalsamfundet.
Tag med på besøg hos Sonias familie, der bor i Bogota i Colombia.
SOS-ambassadør, Cecilie Beck, har besøgt en børneby i Battambang, Cambodja. Se med i videoen og oplev, hvordan en typisk børneby ser ud.
Mød en SOS-mor
Khun Krongtip har været SOS-mor i 21 år og har gennem årene haft 34 børn under sine vinger. Børn, hun har gjort alt for, selvom de ikke er hendes eget kød og blod.
”Vi hjælper børn i nød. Ofte er de forældreløse. Fælles for dem er, at de har mistet omsorgen fra voksne. Jeg siger altid til mig selv, at selv om jeg ikke har født dem, så ér de mine børn, fordi vi er sammen,” fortæller Khun Krongtip.
Se filmen om Khun Krongtip og få en bedre forståelse for, hvad en SOS-mor er.
Biologiske søskende bliver sammen
Ligesom at en moderne, dansk familie kan bestå af dine, mine og vores børn, er også SOS-familien sammensat. En SOS-familie har en SOS-mor, børn med biologiske søskende, og børn, som ingen søskende har. De har alle en forhistorie og kan støtte hinanden.
Børnebyerne forsøger så vidt muligt altid at holde biologiske søskende samlet. For sammen kan søskende bearbejde og værne om deres fortid og opbygge en fælles fremtid. Det hjælper børnene med at genskabe tryghed og tillid til omgivelserne og giver barnet ro til at udvikle sig til et sundt, voksent menneske.
SOS Børnebyerne arbejder også for at sikre, at børnene holder kontakt til eventuel biologisk familie. På den måde kan børnene bevare deres identitet og fortællingen om, hvor de kommer fra. Det betyder meget for barnets selvforståelse, også selv om barnet har fået en ny familie i SOS-børnebyen.
Læs mere om, hvad SOS Børnebyernes gør for, at biologiske søskende skal vokse op sammen.
Sammen kan søskende bearbejde og værne om deres fortid og sammen opbygge en fælles fremtid. Ligesom disse to søskende fra SOS-børnebyen Tomilino i Rusland.
Foto: Iván Hidalgo
Et valg mellem liv og død: Sådan udvælges børnene
Når SOS Børnebyerne skal vælge, hvilke børn der skal have et nyt hjem i en SOS-familie, er det somme tider et valg mellem liv og død. Mange børn har brug for hjælp, men den barske virkelighed er, at der ikke er ressourcer nok til at hjælpe alle. Udvælgelsen af de børn, der har størst behov for hjælp, sker i et samarbejde mellem ledelse og fagpersonale fra SOS-børnebyen samt repræsentanter fra de sociale myndigheder og lokalsamfundet det pågældende sted.
SOS Børnebyerne undersøger, om barnet har andre, der kan tage sig af det, og indgår en dialog med myndighederne og eventuel biologisk familie.
Indimellem træffes valget på den barske baggrund, at kan barnet overleve et halvt eller helt år uden et nyt hjem, så vælges et andet barn, som ikke ville kunne klare sig selv i ventetiden.
For at kunne hjælpe endnu flere børn til at vokse op i kærlige familier, arbejder SOS Børnebyerne i nogle lande også med plejefamilier. Det er lokale familier, der tager et barn, der ikke kan bo hjemme, i pleje. Familien bliver støttet af SOS Børnebyerne.
Mød en plejefamilie fra Etiopien, som tog en nyfødt dreng til sig, der var blevet efterladt på gaden.
Esther og Tino var glemte børn
Esther og hendes lillesøster Tino boede alene med deres mor, som var meget syg af hiv. Da SOS Børnebyerne fandt børnene, var moren død, og begge børn var meget afkræftede og havde akut behov for pleje. Heldigvis kunne de få et nyt hjem i en SOS-børneby.
Se den stærke film om børnene – som ender med et smil.
Traumatiserede børn får støtte til at hele
I børnebyen lever børnene helt almindelige børneliv med masser af plads til leg, udvikling og til at være barn. Mange af børnene har haft traumatiske oplevelser med tab, sygdom eller misbrug, og de har brug for ekstra psykisk og fysisk omsorg.
Derfor modtager alle SOS-mødre træning i børnepsykologi og i at hjælpe børn med særlige traumer under deres uddannelse til SOS-mødre, ligesom der til de fleste børnebyer også er tilknyttet børnepsykologer og andet fagpersonale, der kan hjælpe børnene med at bearbejde de voldsomme oplevelser og igen blive hele, sunde mennesker.
Fra forældreløs til selvstændig voksen
Alle SOS-børn går i børnehave og skole, og når de bliver gamle nok, har de mulighed for at videreuddanne sig. Nogle SOS-børn tager en uddannelse på universitetet, mens andre foretrækker en praktisk uddannelse som for eksempel frisør, mekaniker, tømrer eller at starte egen virksomhed.
