Hvert år bliver op mod 40 babyer forladt efter fødslen på hospitalet i Kosovos hovedstad, Pristina. Få timer gamle og allerede helt alene i verden.
Langs den snævre, dunkle gang på hospitalets barselsafsnit er der stuer til nybagte mødre. Herfra kan man høre hyggelige lyde af mødre, der pusler om deres babyer. Men i det allersidste rum, for enden af den lange gang, er der en stue med otte tremmesenge. Her bliver de forladte spædbørn lagt.
Det er et drastisk skridt at forlade sit lille, nyfødte barn. Men i et land, hvor en tredjedel af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, og arbejdsløsheden er tårnhøj, ser mange unge mødre sig ikke i stand til at tage sig af et lille barn.
Ofte er mødrene til de forladte babyer ikke fra Pristina. De kommer fra fattige landsbyer, hvor det stadig betragtes som skamfuldt at få et barn uden for ægteskab. De unge kvinder risikerer at blive udstødt, hvis de vender tilbage med et lille barn.
Efter Kosovokrigen i slutningen af 1990’erne blev landets økonomi tvunget i knæ. Derfor er der ikke et socialt sikkerhedsnet som i Danmark. Og det kan være umuligt at klare sig alene med et barn uden sin families opbakning.
Læs også: Dorina forlod sin søn efter fødslen: “Hver gang, jeg lukker øjnene, ser jeg hans ansigt.”
I rummet for de forladte spædbørn er der ingen mødre. Der er kun én sygeplejerske til at tage sig af alle børnene. Nogle gange er der så mange børn, at de ligger to og to i krybberne.
”Det er umuligt at give dem al den omsorg, et spædbarn har brug for, bortset fra det allermest basale: mad og en tør ble,” fortæller Teuta Kamberi-Krasniqi, læge på hospitalet.
”Når sygeplejersken er færdig med at give mad og skifte ble, kan hun starte forfra igen. Det er fysisk umuligt at finde tid til at trøste børnene eller til at tage dem i armene – bare for en kort stund,” siger hun.
”Et af vores største problemer er, at mange af babyerne bliver længere end de 21 dage, myndighederne ellers har sat som grænse,” siger Teuta Kamberi-Krasniqi.
“Når et spædbarn er syg eller skadet, anbefaler vi, at opholdet bliver forlænget, indtil barnet er rask eller færdigbehandlet. Problemet er, at mange børn bliver alt for længe til skade for deres trivsel og udvikling.”
Teuta Kamberi-Krasniqi fortæller om en dreng, Destan, som netop var i den ulykkelige situation. Destan blev opereret, da han var to måneder gammel og fik det fint. Men der gik lang tid, før myndighederne fandt en familie til ham. Da Destan var fire måneder gammel, var han stadig på hospitalet.
”Han burde være blevet holdt om, madet med ske og i det hele taget have haft en mors og en families nærhed for længe før det,” siger Teuta Kamberi-Krasniqi, ”Drengen udviklede sig ikke her på hospitalet.”
Det er hjerteskærende, når spædbørn som lille Destan må begynde livet uden den omsorg og nærhed, man ved, er så vigtig. Derfor er hospitalspersonalet også lykkelige for de tre særlige baby-familiehuse i SOS-børnebyen i Pristina.
Her får babyer, der er blevet forladt efter fødslen, et trygt, midlertidigt hjem med en kærlig SOS-mor, indtil myndighederne har fundet et permanent hjem til dem.
De fleste af spædbørnene bliver adopteret til familier internt i Kosovo, hvor der er stor venteliste på adoption. Men sagsbehandlingen kan ofte tage lang tid, og børnene har brug for et trygt sted at være, indtil de får en ny familie. Det får de hos SOS Børnebyerne.
Læs også: Vlora passer på Kosovos forladte babyer
SOS Børnebyerne er den eneste organisation i Kosovo, der hjælper de børn, der er blevet forladt efter fødslen, så de ikke skal sygne hen på hospitalet. Derfor er der ofte run på de tre baby-familiehuse, og SOS-børnebyen kan bruge al den støtte, de kan få.
Lige nu mangler vi faddere, der vil støtte arbejdet for udsatte og forældreløse børn i Kosovo ❤️
Vil du hjælpe? Læs mere her.