Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

For 10. år i træk vender SOS Børnebyerne i december blikket ud i verden og tager danske skoleelever med på en lærerig jordomrejse. For mange handler julen om ønskelister og julegaver, men med Omvendt Julekalender vender SOS Børnebyerne sammen med eleverne julen på hovedet.

Omvendt Julekalender handler nemlig om glæden ved at tænke på og gøre noget godt for andre, og igen i år kan eleverne møde børn fra hele verden.

Mille Gori, også kendt som Motor Mille fra DR Ramasjang, finder hver dag på gode gerninger, og hun tager også en tur til Albanien, hvor hun besøger to søde børn, der får hjælp af SOS Børnebyerne.

Tilmeldingen er åben

Du kan allerede nu tilmelde din klasse det gratis undervisningsmateriale, som består af 13 afsnit. Hver dag i december kan I se et afsnit sammen i klassen. Eleverne får også forslag til gode gerninger og refleksionsspørgsmål, I kan diskutere i fællesskab.

Sidste år deltog mere end 60.000 elever fra hele landet i Omvendt Julekalender, og mange af dem lavede også deres egne indsamlinger. Ved for eksempel at gøre gode gerninger i hjemmet eller arrangere et julemarked på skolen kan eleverne sprede juleglæde og starte deres helt egen indsamling til verdens udsatte børn. Du kan læse mere om Omvendt Julekalender her.

Omvendt Julekalender

  • Omvendt Julekalender er gratis digitalt undervisningsmateriale til grundskolen, der består af film og opgaver til hver skoledag i december.
  • Undervisningsmaterialet egner sig bedst til elever i 0.-6. klasse
  • Gennem Omvendt Julekalender får eleverne globalt udsyn og lærer om børn, der vokser op i andre dele af verden
  • I løbet af de sidste ni år har skoleeleverne samlet mere end 2 millioner kroner ind til udsatte og forældreløse børn gennem SOS Børnebyerne
  • Det er frivilligt, om man vil samle ind
  • Tilmeld din klasse Omvendt Julekalender