Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Hjælp et udsat barn

Bliv SOS-fadder i dag
Find svar på dine spørgsmål her

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der efter, jeg har oprettet min tilmelding?

Når du har tilmeldt dig som SOS-fadder, går vi straks i gang med at matche dig med dit fadderbarn eller SOS-børneby.

Det tager typisk 1-2 dage. Så snart, du har fået tildelt et fadderbarn eller en børneby, sender vi dig en e-mail med lidt information om barnet, børnebyen samt hvor i verden, du er blevet fadder.

Som SOS-fadder modtager du en velkomstmappe cirka 10 dage efter, at vi har modtaget din tilmelding som SOS-fadder.
Du modtager også to årlige rapporter (sommer og vinter), hvor du kan følge med i, hvordan det går med dit fadderbarn eller din SOS-børneby.

Derudover sender vi dig bladet SOS Børneliv fire gange om året, og har vi din e-mail adresse, vil du løbende modtage informationer fra os via e-mail.
I SOS Børneliv og e-mails kan du læse om SOS Børnebyernes arbejde, udvikling og meget mere. Læs mere om, hvad du kan forvente at modtage her.

Hvilke lande arbejder SOS Børnebyerne i?

SOS Børnebyerne arbejder i mere end 130 lande og territorier over hele verden.
Klik her og se et verdenskort, der viser alle SOS Børnebyernes lokationer.

 

Hvor meget af et fadderskabsbidrag går til administration?

Maksimalt 10 procent af din støtte går til administration. 90 procent går til arbejdet for børn i SOS-børnebyer og SOS-projekter, hvor størstedelen går direkte til ”din” SOS-børneby – ”dit” SOS barn.

Dit bidrag er også med til at støtte SOS Børnebyernes forebyggende arbejde til udsatte børn i lokalområderne. På den måde er du som SOS-fadder samtidig med til at bekæmpe fattigdom og forbedre forholdene for udsatte børn og deres familier i SOS-børnebyernes lokalområder.

Din støtte er med til at sikre, at så mange børn som muligt får den nødvendige hjælp til at få en tryg barndom og fremtid. Du kan læse mere om, hvad din støtte går til her

Kan jeg få fradrag for mine bidrag?

Ja, det kan du. Du får fradrag for det samlede bidrag, du har doneret til SOS Børnebyerne på op til 18.300 kroner i 2024 (i 2023 var beløbet 17.700)

SOS Børnebyerne indberetter fradragsberettigede bidrag til SKAT. Derfor beder vi dig oplyse dit CPR-nummer.

Du kan få flere oplysninger på www.skat.dk

Bemærk: Donationer givet via SMS eller MobilePay registreres som anonyme indbetalinger. Benytter du SMS eller Mobilepay modtager vi donationen, men vi får desværre ikke oplyst hvem indbetaleren bag donationen er. Derfor kan vi ikke automatisk indberettet donationerne til Skat. Ønsker du fradrag for disse anonyme donationer, skal du derfor indsende dokumentation for betalingerne til SOS Børnebyerne.

Varer købt i webshoppen er ikke fradragsberettiget, da der er tale om et køb og ikke en donation.