I 2020 lukkede Covid-19 Peru ned. I månedsvis var landet tvunget i hi. Skoler og arbejdspladser lukkede, og særligt den fattigste del af befolkningen gik på kort tid fra ikke at have alverden til intet af have overhovedet.
Pludselig begyndte hvide flag lavet af poser på pinde eller knækkede kosteskafter at dukke op foran husene. Det begyndte i slummen i Lima, men bredte sig som en steppebrand til det meste af landet. Det var udsatte familiers råb om hjælp – et hvidt flag fortalte, at der i denne husstand ikke var mere mad.
De hvide flag begyndte også at dukke op i en lille landsby i Perus bjerge. Men her blev et symbol på overgivelse forvandlet til et symbol på modstand mod sult og nød og pandemiens jerngreb. Seks af byens kvinder satte sig for at åbne et suppekøkken, der kunne mætte de sultne nabobørn og deres familier. De kaldte køkkenet Olla Solidaria – solidaritetsgryden.
“Vi lavede tyrkiske ris på åbningsdagen, men uden kød, for det havde vi ikke noget af,” siger 13-årige Marco, hvis mor er en af solidaritetsgrydens grundlæggere.
Marco hjalp til med at banke på døre og udbrede nyheden om, at man nu kunne få et helt måltid mad for bare en peruviansk sol (1,70 kr.).
9-årige Laura bor sammen med sin mor, far og lillebror i landsbyen. Lauras mor meldte sig som frivillig i suppekøkkenet og hjalp til med indkøb og madlavning.
”Selvom jeg så min mor meget lidt på de dage, hvor hun var i køkkenet, så var jeg stolt over, at hun hjalp andre børn som mig med at blive mætte,” siger Laura.