Jacob Riising
Som ambassadør for SOS Børnebyerne fik Jacob Riising i 2012 mulighed for at blive klogere på SOS Børnebyernes arbejde i Rwanda.
I børnebyen i Rwanda hjælper SOS Børnebyerne 120 forældreløse børn, som har fået en ny familie og uden for børnebyen får fattige og udsatte familier i lokalområdet hjælp, så børnene kan blive hos deres biologiske forældre.
For Jacob Riising er børnebyerne kernen af det, som alle børn har brug for.
”Alle børn har brug for en tryg familie. De har brug for at høre til et sted, og det kan de få med en SOS-familie,” siger Jacob Riising.
Man behøver kun være ti sekunder i en børneby for at se, at hjælpen virker.
Hjælpen nytter
For Jacob Riising var det meget positivt at opleve, at den hjælp, man giver, rent faktisk nytter.
”Det har været intenst spændende at besøge børnebyen, og kvaliteten af arbejdet med børnene er meget tydelig.
Et af de børn, Jacob Riising mødte i børnebyen, var lille Gaspard, der blev efterladt i en vejkant, da han var ét år gammel. Heldigvis blev han fundet og bragt til SOS-børnebyen, hvor han bor i dag.
Se den søde video med Jacob Riising og Gaspard herunder.
Bliv SOS-fadder
Som SOS-fadder for et barn er du med til at give et forældreløst og udsat barn en ny chance i livet med masser af omsorg og kærlighed.
Læs mere om at være SOS-fadder her.