Da jeg var otte år gammel døde begge mine forældre, og jeg var helt alene. Heldigvis kom jeg til SOS Børnebyen i Gikongoro og her tog mit liv en ny, fantastisk drejning: Jeg fik et hjem for livet.
I min SOS-familie voksede jeg op under de allerbedste levevilkår, og det har givet mig en forudsætning for at leve det sunde og gode liv, jeg selv synes, jeg har i dag.
Opvæksten i børnebyen har givet mig de værdier, jeg har i mit voksenliv: At være ydmyg, høflig, at tage ansvar for mine egne handlinger, opføre mig ordentligt og at være en god samfundsborger.
I det hele taget var SOS børnebyen et rigtig godt sted at blive klar til et selvstændigt liv.
Min SOS-mor
Jeg har lært mange af de værdier af min SOS-mor. Nu er hun desværre død, men jeg tænker på hende hver eneste dag, og på alt det hun har gjort for mig og mine SOS-søskende. Hun behandlede os som sine egne børn, og jeg savner hende hele tiden.
De ting min mor har lært mig, bruger jeg hele tiden i mit voksne liv. Når jeg tager beslutninger omkring job, venner, familie og kolleger, så er min mor i mit baghoved.
Det er også på grund af hendes rådgivning og råd, at jeg har fuldført min uddannelse på bedste vis.
Min datter
I dag er jeg selv mor for min et år gamle datter. Jeg vil opdrage hende som min SOS-mor har opdraget mig og give hende alle muligheder for et sundt og godt liv.
Hun er opkaldt efter min danske fadder, Ellen, så hverken jeg eller min datter glemmer alt det, som faddere over hele verden har gjort for mig og andre forældreløse og udsatte børn.
Pauline Uwingabire med danske Ellen From, der var SOS-fadder for Pauline i 16 år. Foto: SOS Arkiv.
“Min SOS-mor er mit livs rollemodel”
