Jeg var otte år gammel, da jeg kom til SOS-børnebyen i Vientiane sammen med mine to yngre søskende.
Jeg mistede min mor, da jeg var meget ung, og nogle få år senere min far. Da min far døde, var der ingen, der tog sig af os. Det gør mig ked af det at tænke på det.
Vi var heldige, at der var plads til os i børnebyen i Vientiane. Børnebyen var lige åbnet, og jeg var et af de første børn, der flyttede ind.
Jeg kan stadig huske den dag, jeg kom til børnebyen. Jeg græd ikke. Jeg var glad, fordi jeg vidste, at her ville jeg få et godt liv. I børnebyen fik jeg den tryghed og støtte, jeg behøvede for at forfølge mine drømme.
Min uddannelse
For nylig afsluttede jeg min uddannelse. Jeg er kandidat i business administration. Jeg er faktisk det første SOS-barn i Laos til at tage en kandidatuddannelse, og mine venner og familie i børnebyen er alle meget stolte af mig. Ikke mindst min SOS-mor, Dokmay.
Jeg har min egen lejlighed, og jeg har også allerede fået fast job som administrationsassistent i et byggefirma.
Kaleah med sin SOS-mor i SOS-børnebyen i Vientiane i Laos. Foto: Lars Just.
“Det bedste ved at vokse op i børnebyen er, at jeg har fået en ny mor, en masse venner og en god uddannelse.”
