Morten Resen troede egentlig, at han fulgte ret godt med i, hvad der foregår i verden. Men så lavede han podcasten 'Hvad rager det mig?' for SOS Børnebyerne - og blev klogere.
Foto: Kristian Selch Larsen
Morten Resen vidste med egne ord ingenting om, hvad der lige nu foregår på Afrikas Horn, der står midt i den største sult- og tørkekatastrofe i 40 år.
Han vidste faktisk ikke en gang, hvor Afrikas Horn ligger på det afrikanske kontinent.
Morten Resen var heller ikke klar over, at krigen i Ukraine blandt andet medvirker til, at børn og voksne på Afrikas Horn sulter, da landene plejede at få næsten 90 procent af deres korn fra Ukraine og Rusland.
Verden hænger sammen. Det gik op for Morten Resen den novemberdag i 2022, hvor første episode af SOS Børnebyernes podcast ’Hvad rager det mig?’ blev optaget i det lille studie med mørke gardiner hos Morten Resens virksomhed GoLittle i København.
Den erfarne vært, der er kendt fra blandt andet ’Strax’ på P3 og ‘Go’ Morgen Danmark’ på TV 2, gik til opgaven som ethvert andet værtsjob, men hurtigt begyndte arbejdet at ændre hans syn på verden.
”Og så blev det sådan set bare værre og værre for hver episode, vi optog,” siger Morten Resen.
Hvad rager det mig?
Podcasten ’Hvad rager det mig?’ går tæt på årsagerne til og konsekvenserne af den voldsomme krise, der betyder, at millioner af børn risikerer at dø af sult.
Podcasten er lavet med støtte fra Danida og består af seks episoder. Formålet med podcasten er på en overskuelig måde – og i godt selskab – at oplyse danskerne om krisen.
I hver episode behandler Morten Resen således sammen med en ekspert et emne relateret til krisen.
Flere gange under optagelserne blev Morten Resen berørt af det, eksperten i stolen foran ham fortalte. Følelserne tog blandt andet over, da han interviewede Lene Godiksen, chefkonsulent hos SOS Børnebyerne.
Lene Godiksen fortalte, at mange børn på Afrikas Horn bliver taget ud af skolen, for at familien kan få råd til mad, og at piger bliver giftet væk som barnebrude for at familien på den måde har en mund mindre at mætte. Samtidig mangler der uddannede lærere, og når først et barn er taget ud af skolen, er sandsynligheden for, at barnet vender tilbage, lille.
Det mindede Morten Resen om de danske skolelukninger i forbindelse med coronavirus-pandemien.
”Men de danske børn havde i det mindste en skole og veluddannede lærere at vende tilbage til. Det er derfor, det bliver svært at fatte. Og det er derfor, jeg nærmest bliver rørt, fordi … det handler om børn,” siger Morten Resen i podcasten og rømmer sig.
Hvorfor tror Morten Resen – i retrospekt – at han blev så påvirket?
”Jeg har selv en datter, der går i skole og har samme alder, som de piger, vi snakkede om. Det rørte mig. Og så sad Lene foran mig og nøgternt konstaterede: ’Ja, det er desværre sådan, det er’. Det satte en masse tanker i gang i mig om, hvordan vi lever i vores egen lille osteklokke herhjemme,” siger han.
Jeg har selv en datter, der går i skole og har samme alder, som de piger, vi snakkede om. Det rørte mig
Skolegang er sund fornuft
Uddannelse og skolegang er en af de mest effektive måder at bryde med fattigdom, så når hele generationer af børn bliver udelukket fra skolegang, bliver de ikke rustet til at håndtere landenes problemer i fremtiden.
I nogle af de mest berørte områder i Somaliland, er det kun 15 procent af børnene, der går i skole.
Samtidig sulter mange børn i området allerede, fra de ligger i deres mors mave. Det fortæller Vibeke Brix Christensen, børnelæge på Rigshospitalet og medicinsk rådgiver hos Læger uden Grænser, i podcastens tredje episode.
Sult og underernæring påvirker vores hjerners og kroppes udvikling, og kan derfor gå ud over for eksempel koncentrations – og indlæringsevnen.
Selv hvis børnene er heldige at komme i skole, kan de altså have svært ved at lære.
”Jeg har før tænkt, at det er synd for børnene, og derfor skal vi hjælpe dem. Nu kan jeg se, at der også er virkelig sund fornuft i at hjælpe så mange børn som muligt med at få noget at spise og komme i skole. Hver gang en børnegeneration ikke kommer i skole, er der ingen, der er uddannet til at løse krisen selv,” siger Morten Resen og fortsætter:
”Og så kan vi sagtens sidde herhjemme og sige, at de bare kan løse problemerne selv. Det er nemt nok, når vi får mad, vi har ni års betalt skolegang, vi har mulighed for at tage en videregående uddannelse. De her børn får hverken mad eller uddannelse. Det er tankevækkende,” siger Morten Resen.
Vibeke Brix Christensen fra Læger uden grænser fortæller om sult i podcast-studiet hos Morten Resen.
Hvad rager det mig?
- Episode 1: De oversete ofre for krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine er med til at forstærke krisen på Afrikas Horn – blandt andet fordi, landene plejede at importere 90 procent af deres hvede fra Ukraine og Rusland.
- Episode 2: Hvem betaler prisen for klimaforandringerne?
Afrikas Horn er ramt af den værste tørke i fyrre år. Det skyldes klimaforandringer, som hovedsageligt er skabt af verdens rigeste lande – men som verdens fattigste betaler prisen for.
- Episode 3: Børnene dør først
Hvilke konsekvenser har sult og underernæring for et menneskes – og et helt samfunds – udvikling?
Vi hører ingenting
Det var ikke kun Morten Resen, der blev påvirket af arbejdet med podcasten.
Hans kollegaer hos GoLittle blev også berørte af alvoren og omfanget af krisen – og overraskede over, hvor lidt krisen fylder i mediebilledet herhjemme.
”Vi betragter os selv som relativt oplyste mennesker. Vi følger med, interesserer os for nyheder, og hvad der sker i verden. Så når vi ikke havde en idé om, hvad der foregår, er der nok mange andre, der heller ikke har det,” siger Morten Resen.
Hos GoLittle har de to ukrainske udviklere. De arbejder fra Ukraine, og GoLittle har naturligvis fulgt situationen for Ukraines befolkning tæt – med udviklerne som førstehåndsvidner.
Morten Resen understreger, at man ikke kan rangere kriser og katastrofer, men arbejdet med podcasten har fået ham til at tænke over, hvorfor vi herhjemme er så engagerede i krigen i Ukraine, mens mange knap nok ved, hvad der foregår på Afrikas Horn.
En af årsagerne må ifølge værten være, at vi bedre kan spejle os i Ukraines befolkning. De bor tæt på os og lever liv, der i højere grad minder om vores i Danmark.
”Jeg har for eksempel enormt svært ved at relatere til, at man skal sælge sin sidste ged for at give sit barn mad eller lade sit barn komme i skole. Det virker næsten tegneserie-agtigt. Jeg ville ønske, at flere prøvede at sidde i studiet med de seks eksperter, for så får man det sådan: ’Ja, det kan jeg godt se. Der er noget, vi bør tage os af’,” siger han.
Hvad rager det mig?
- Episode 4: Aftensmad eller skolegang?
På Afrikas Horn bliver børn i hobetal taget ud af skolen. Det har store konsekvenser – både for børnene selv, for samfundet og landenes fremtid.
- Episode 5: En hel generation af unge lever i håbløshed
Millioner af unge på Afrikas flygter til storbyerne eller udlandet for at finde arbejde og skaffe mad. Men selv dér er mulighederne små. Og hvad gør man så?
- Episode 6: Kommer befolkningen nogensinde til at klare sig selv?
Landene på Afrikas Horn gør et stort stykke arbejde for at afhjælpe krisen. Episoden undersøger, hvilken betydning den lokale hjælp har i de enkelte lande.
Find podcasten på Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du normalt hører podcast. Du kan også lytte til den lige her.
Et strejf af bevidsthed
For mange kan det synes uoverskueligt at hjælpe, når krisen er så omfattende og så langt væk. Sådan har Morten Resen det også.
Men det er med eksperternes hjælp blandt andet gået op for værten at støtte til befolkningen på Afrikas Horn ikke kun handler om kroner og øre.
I podcastens femte episode opfordrer Osman Yusuf, formand for NGO’en SR&T, for eksempel til, at vi snakker med hinanden, så flere bliver bevidste om situationen.
Derfor er Morten Resen blandt andet begyndt at snakke endnu mere med sine børn om, hvad der foregår i verden. Det gør de blandt andet, når familien panter flasker og donerer deres pant til nogen, der trænger mere end dem selv.
”Penge kan gøre meget, men for at vi overhovedet kan finde ud af, om vi skal donere eller omfordele nogle midler, er vi jo nødt til at tale om det. Det begynder der, inden det begynder med 100 kroner,” siger Morten Resen.
Hvad håber Morten Resen, at lytterne får ud at høre podcasten?
”Jeg har ikke en illusion om, at vi alle sammen kommer til at tænke på Afrikas Horn, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen.”
“Men jeg håber, at vi kan sætte en lille bevægelse i gang hos lytterne, et strejf af en bevidsthed om, at det, vi gør i Danmark, har en konsekvens for andre – og at vi relativt nemt, ved bare at gøre nogle ting på en lillebitte smule anderledes måde, end vi plejer, faktisk kan hjælpe.”
Lyt til podcasten, ‘Hvad rager det mig?’, lige her.
