Jeg er stolt af, at vi har fået hjælp af SOS Børnebyerne. Jeg håber, at min historie kan få flere til at støtte organisationen, for der er virkelig mange familier, som har brug for hjælp.
Børnenes sygeplejerske
Kamala har valgt at bosætte sig i SOS-børnebyen, så hun altid er tæt på børnene. De fleste kommer til hende med ting ondt i hovedet, feber eller lignende, men Kamala ved af personlig erfaring, at en mavepine ikke altid kommer, fordi der er noget fysisk galt. Derfor bruger hun lang tid på at tale med børnene.
”Det er ofte svært at vide præcis, hvad de fejler, fordi børnene her jo er påvirket af tabet af deres mor eller far eller begge forældre. De kommer til mig, også selvom de måske ikke altid har brug for det. Nogle gange skal der ikke mere end en lille hovedpine til, at et barn kommer forbi. De vil bare gerne have det godt igen,” siger hun.
Når Kamala ikke er travlt optaget af at passe på og underholde børnebyens mange børn, kan man næsten være sikker på, at hun går rundt i gaderne og fodrer de vilde hunde. Alle andre er bange for hundene, men ikke Kamala. Det var nemlig vilde hunde, som var grunden til, at hun følte sig tryg om natten, da hun boede på gaden.
