Almas tog flittigt noter i sin notesbog, da SOS-ambassadør Christel Pixi i februar 2023 besøgte børnebyen på Zanzibar og bagte cookies med børnebyens børn.
Almas drømmer nemlig om at blive kok, og han ville bruge Christel Pixis opskrift til igen at bage cookies til sine søskende og de andre børn i børnebyen.
Omsorgsfuld storebror
Almas gebærdede sig hjemmevant i køkkenet og hjalp de andre børn under bagningen – blandt andet huskede han dem på at rulle cookie-dejen i sukker, inden de maste dejen flad og kom de mange cookies i ovnen.
Da børnenes cookies var færdigbagt, og Christel Pixi delte dem ud i gården, var Almas en af de første til at række ud efter en. Den gav han til sin lillesøster.
Se videoen med Almas herunder.
Chocolate Peanutbutter Cookies
- 450 gram peanutbutter smooth
- 400 gram sukker
- 3 æg
- ¾ tsk salt
- 85 gram 60-80% chokolade, hakket
- 3 spsk mørk kakaopulver
Sådan gør du:
Forvarm din ovn til 180 grader og beklæd en bradepande med bagepapir.
I en mellem skål pisker du peanutbutter, sukker og æg, til du har en ensartet masse ca. 1-2 minutter. Nu deler du dejen i to lige store dele, den ene sætter du til side, den anden lægger du i en mellem skål, nu tilsætter du salt, chokolade og kakaopulver og masserer det ind i dejen til den er ensartet. Det vil svine lidt.
Nu har du to cookie deje, nu tager du en spsk af hver dej, sætter dem sammen og ruller til en kugle, som du lægger på din bageplade. Gentag til du har brugt al dejen. Dog bag kun 6 cookies ad gangen.
Nu hælder du 1 spsk sukker i en skål. Dyp bunden af et glas i sukkeret og mas nu cookies flade 1 efter 1, hvor du dypper i sukker mellem hver cookie.
Bag nu dine cookies 14-16 minutter. Lad dem køle lidt inden du kaster dig over dem.