Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Rhenates liv med musikken

13-årige Rhenate fra SOS-børnebyen Francistown i Botswana har viet sit liv til musikken. Hun leder byens marimba-orkester, der netop har vundet en stor national konkurrence.

Få dage efter deres mor havde født Rhenate* og hendes to trillingebrødre, døde hun som følge af fødselskomplikationer. Faren forsøgte i et stykke tid at fostre børnene op alene, men ansvaret for i alt seks børn og to ældre kvindelige slægtninge blev for meget. Han kunne ikke forsørge den store familie. Trillingerne blev hurtigt meget underernærede, så i 2004 kom de under SOS Børnebyernes varetægt. Selv om faren bor langt væk kommer han og besøger trillingerne, når han har mulighed for det.

Mød Botswanas bedste marimbaband

Rhenate med den blå trøje har viet sit liv til marimbaen – træxylofonen, der er et meget populært musikinstrument i Botswana. Hun har spillet, siden hun var ni år gammel.