Forside / Opskrifter / Paulinas papa rellena fra Peru
Varighed ca. 60 min.
Det skal du bruge:
3 æg: 1 hårdkogt og skåret i 6 stykker
½ kg kartofler, kogt og most
1 lille, finthakket løg + 2 fed finthakket hvidløg
1 tsk. spidskommen + 1 tsk. paprika
350 g hakket oksekød + 1 ½ dl oksebouillon
60 g mel
Evt. 1 spsk. hakket jalepeño + 50 g hakkede grønne oliven
Olie til stegning, salt og peber
Sådan gør du:
1. Imens kartoffelmosen køler af, steges løg, hvidløg og jalepeño i en dyb pande. Tilsæt krydderierne.
2. Tilsæt hakket oksekød og sautér til gennemstegt. Tilsæt bouillon, og lad det simre i 10-15 min. Tilsæt evt. grønne oliven. Smag til med salt og peber, og lad kødet køle af.
3. Når kartoffelmos og kød er kølet helt ned, røres et æg og lidt mel i kartoffelmosen, der skal være fast nok til at blive formet.
4. Tag cirka 1/6 af kartoffelmosen i hånden og form til en aflang skål.
5. Læg 1/6 af kødblandingen og et stykke æg i, og “luk” skålen.
6. Opvarm en dyb pande eller bred gryde med cirka 5 cm olie.
7. Pisk det sidste æg, og dyp hver af stykkerne i først mel og derefter æg, inden de forsigtigt lægges ned i olien.
8. Stykkerne steges på begge sider, til de er gyldenbrune.
Velbekomme!
Se flere opskrifter