Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Nye støtter strømmer til under coronakrisen

Trods et år i coronas tegn med dertilhørende økonomisk usikkerhed oplevede SOS Børnebyerne en stigning i antallet af nye private støtter i 2020. Det fremgår af SOS Børnebyernes årsrapport, der udkommer i dag.

Foto: Lars Just

Corona har været en ubarmhjertig medpassager i det meste af 2020. For SOS Børnebyerne har pandemien og ikke mindst alle de følgevirkninger, der fulgte i kølvandet haft stor betydning for arbejdet ude såvel som hjemme.

 

Det bedste resultat til dato

I den årsrapport, der udkommer i dag, kan man da også spore coronakrisens konsekvenser i form af aflyste indsamlingsevents og udeblivende donationer fra et presset erhvervsliv. Alligevel endte SOS Børnebyernes samlede indtægter for 2020 på 262,9 millioner kroner, hvilket er det bedste resultat til dato.

At resultatet trods udfordringer blev så godt, skyldes blandt andet en glædelig stigning i antallet af nye private støtter. Faktisk fik SOS Børnebyerne flere nye faddere i 2020 end de sidste mange år og hele 25% flere end i 2019. De nye slutter sig til den loyale trup af faddere og fastgivere, der år efter år sender deres støtte ud til verdens forældreløse og udsatte børn.

En anden højdespringer i 2020-regnskabet er arv. Et område, der i de senere år er vokset markant. Hele 49 millioner kroner er i 2020 kommet fra folk, der har betænkt SOS Børnebyerne i deres testamente.

 

Hent SOS Børnebyernes årsrapport 2020

Læs mere om SOS Børnebyernes økonomi og resultater