Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form
SOS Børnebyernes landsindsamling
X

SOS Børnebyernes landsindsamling

Bliv indsamler søndag den 9. maj og hjælp forældreløse og udsatte børn.

Tilmeld dig her

Ny børneby ser dagens lys i Syrien

SOS Børnebyerne øger indsatsen i det krigshærgede Syrien og åbner en børneby i Damaskus med plads til 80 børn. Beboerne bliver børn fra den evakuerede børneby i Aleppo samt forældreløse børn, der bor på midlertidige opholdscentre.

SOS Børnebyerne har netop overtaget en grund med 18 små lejligheder i udkanten af Damaskus. Den skal inden længe indvies som børneby og give 80 forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem. Her får de en SOS-mor, der kan give dem en tryg og stabil base midt i krigens kaos.


Børn fra SOS-børnebyen i Damaskus besøger deres kommende hjem i udkanten af byen. Foto: SOS Børnebyerne International

Nyheden er et tiltrængt lyspunkt i et land, der om få måneder går ind i sit syvende krigsår.

”Midt i Syriens uendelige lidelser er jeg glad for, at der findes dette lille lyspunkt for 80 af de meget hårdt ramte børn. De får nu det tætteste, vi kan give dem på et trygt hjem, der kan skærme dem fra krigen og give en form for hverdag med skolegang og daglige rutiner,” siger direktør i SOS Børnebyerne, Mads Klæstrup Kristensen.

Går alt efter planen, vil børnene inden længe kunne flytte ind i den nye børneby. Nogle af de nye beboere vil være de børn, der i 2012 blev evakueret fra børnebyen i Aleppo til børnebyen i Damaskus. Andre vil være børn, der er placeret på midlertidige opholdssteder, men har brug for langsigtet hjælp, fordi de har mistet deres forældre og derfor stå uden kærlig voksenomsorg. Disse børn er nogle af de mest udsatte, og mange af dem har barske oplevelser med i baggagen.

”At finde frem til denne bygning på dette tidspunkt er et lykketræf. For os er det et tegn på håb og et signal til det syriske folk om, at vi ikke overgiver os til volden,” siger Wilfried Vyslozil, der er bestyrelsesformad for SOS Børnebyerne International.

SOS Børnebyerne i Syrien

  • Børnebyen Qodsaya i Damaskus er på nuværende tidspunkt den eneste fungerede børneby i Syrien.
  • I 2012 blev børn og personale fra børnebyen i Aleppo evakueret til børnebyen i Damaskus på grund af uroligheder. Siden da har børnebyen i Damaskus være svært overbefolket, hvilket har tæret på bygningerne og ikke været optimalt for børnene.
  • I Aleppo uddeler SOS Børnebyerne hver dag mad til 15.000 mennesker, der er fanget i byen.
  • SOS Børnebyerne forbereder sig på at uddele vinternødhjælpspakker til 2.500 familier i Aleppo bestående af madrasser, puder, tæpper, termoundertøj, jakker, handsker, huer og tørklæder.
  • I en lejr for internt fordrevne familier i Tartous har SOS Børnebyerne oprettet børnevenlige områder og gennemført aktiviteter med 60 børn. På sigt skal der også oprettes skoleforløb i lejren.