Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Mozambique: stadig håb og viljestyrke trods strid modvind

14. marts 2019 ramte den kraftige cyklon Idai Mozambiques kyst og efterlod landet i en af de værste humanitære katastrofer på den sydlige halvkugle nogensinde. Men cyklonen er ikke landets eneste udfordring. Vi vender blikket mod et land, hvor håbet og viljen til at overleve står stærkt trods årelang modvind.

“Jeg glemmer aldrig den nat”

Maria (59) husker, da cyklonen blev varslet i radioen. ”Vi prøvede at forberede os ved at gemme mad og vand. Og så gjaldt det ellers om at vente,” fortæller hun. Ligesom resten af Beiras indbyggere forsøgte Maria at beskytte sig mod uvejret, men hverken hun eller nogen andre havde forudset den grusomhed, der ventede dem.

Lyden af tagsten, der blæste væk

Sammen med sine fire voksne børn og sine otte børnebørn søgte Maria ly i familiens hjem. For ikke at skræmme børnene, gjorde hun alt, hun kunne, for at få dem til at føle sig trygge, imens det voldsomme uvejr hærgede udenfor. Men der gik ikke længe, før panikken spredte sig i det lille hjem. Maria husker tydeligt lyden af tagsten, der blæste væk, og det skelsættende øjeblik, uvejret trængte indenfor. Vand strømmede ind i huset, imens Maria desperat knugede sit ti måneder gamle barnebarn til sig. I det øjeblik var det eneste, der betød noget for hende, at holde barnet i sikkerhed. Men det var først, da uvejret var overstået, at det virkelige mareridt begyndte. Marias forsøg på at beskytte sit barnebarn havde været forgæves. Den lille pige, der i løbet af natten var blevet kvæstet under cyklonens hærgen, gik bort. I dagene efter cyklonen fandt Maria ud af, at hendes ti stedbrødre alle var druknede, og at hele familiens levebrød, nemlig Marias lille butik, var blev knust.

Foto: Cornel van Heerden

1,7 mio. kroner til ekstraordinær nødhjælp

SOS Børnebyerne har modtaget 1,7 mio. kr. fra Danish Emergency Relief Fund (DERF) til en ekstraordinær nødhjælpsindsats i Mozambique.

Hjælpen er til udsatte børn og familier, der er påvirket af den væbnede konflikt i det nordlige Mozambique, hvor oprørsgrupper kæm-per mod regeringens styrker. Fokus er især på kvinder og børn samt børn uden omsorg. Den væbnede konflikt startede allerede i 2017 og har siden udviklet sig til en langvarig humanitær krise. Siden starten af 2020 er konflikten taget til. Antallet af voldelige angreb er eksploderet, og omkring 712.000 mennesker, heriblandt 300.000 internt fordrevne, har et akut behov for humanitær hjælp.