Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form
Tilmeld dig til landsindsamlingen her
X

Gå en søndagstur d. 17. maj og giv udsatte børn en fremtid

Vil du hjælpe os med at samle ind?

Tilmeld dig her

Mit yndlingssted i børnebyen

I SOS-børnebyen i Luang Prabang i Laos viser nogle børn, en SOS-mor og børnebylederen deres yndlingssted i børnebyen - og fortæller hvorfor lige netop dette sted er deres yndlings.

Foto: Lars Just

Bænkesættet under træet

"Mit yndlingssted er bænkesættet under det store træ tæt ved fodboldbanen i det nederste hjørne af børnebyen.

Børnene ved, at de altid kan komme til mig, hvis der er noget som trykker dem, eller hvis de er kede af det.

Så tager jeg dem herned. Det er et trygt og roligt sted, hvor vi kan sidde i fred og snakke om personlige emner."

Lederen af SOS-børnebyen i Luang Prabang

Fodboldbanen i børnebyen

"På fodboldbanen er der altid grin, og det er sjovt at spille fodbold. Jeg drømmer om at blive professionel fodboldspiller. Mit største idol er fodboldspilleren, Messi."

Kelii

I skyggen under huset

"Her er stille og køligt, når vinden kommer forbi. Jeg sidder her mest om formiddagen og eftermiddagen sammen med mine venner og snakker.

Vi snakker om skole, om spil og nogle gange er en af mine katte med. Den ene kat hedder Speed, fordi den er meget hurtig."

Olina

Det kolde og friske bad

"Boblerne er det sjoveste i badet, men jeg bliver nødt til at lukke øjnene, så jeg ikke får sæbe i dem.

Jeg kan også godt lide, at det er koldt og frisk. Nogle gange er jeg i bad i rigtig lang tid, fordi jeg leger med bolde. Jeg elsker også at svømme, men det er desværre for lavt i badet til, at jeg kan gøre det."

Nood

Min køkkenhave

"Min køkkenhave er mit ynglingsted at være om eftermiddagen. Sommetider hjælper børnene til, og jeg vil gerne lære dem, hvordan de holder køkkenhaven.

Jeg er meget stolt af min køkkenhave og særligt min økologiske hvidløg, som jeg selv nyder og deler ud til andre i børnebyen. Jeg har min mødding, og jeg bruger ingen kemikalier. Møddingen giver liv til alle mine planter."

SOS-mor Thipphachan

Mit værelse

"Jeg elsker at være på mit værelse, når min mor hun putter mig. Jeg elsker, når hun krammer mig og lægger tæppet over mig. Det er det bedste sted i børnebyen."

Keo