Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Tak fordi du samler ind ♥

Find svar på dine spørgsmål her

Ofte stillede spørgsmål til landsindsamlingen

Hvor skal jeg sætte klistermærkerne med mit indsamler-ID og personlige QR-kode

Klistermærket med dit indsamler-ID og personlige QR-kode skal du sætte på indsamlingsskiltet, hvor der står. “Indsæt klistermærke med QR-kode og indsamler-ID”.

Det firkantede klistermærke med “Jeg samler ind for SOS Børnebyerne” skal du sætte synligt på dit overtøj.

Hvad kan jeg sige, når døren bliver åbnet?

“Goddag, jeg hedder …… og jeg samler ind for SOS Børnebyerne. Vi samler ind for at hjælpe udsatte børn, så de kan få en tryg og kærlig opvækst og en fremtid. Der er stadigvæk millioner af børn verden over, som ikke går i skole. Derfor går pengene fra dette års landsindsamling til børns skolegang.  Når børn ikke kommer i skole, er der langt større risiko for, at de kommer til at leve et liv i fattigdom. Uddannelse er den sikreste vej ud af fattigdom, og er med til at bryde den sociale arv og give et barn bedre fremtidsmuligheder.
Kunne du tænke dig at give et bidrag?”

Vi takker for alle bidrag uanset størrelse og respekterer naturligvis også et nej tak.

Hvordan donerer man via MobilePay og SMS?

Landsindsamlingen er kontantløs, hvilket betyder, at du kun kan modtage donationer via MobilePay eller SMS.

Donationer via MobilePay

Når en person vil støtte landsindsamlingen via MobilePay, kan de enten scanne din personlige QR-kode, som står på indsamlingsskiltet eller bruge MobilePay nummer 75301

Sådan donerer man via din personlige QR-kode

Den du ringer på hos:

  1. Åbner MobilePay på sin telefon
  2. Trykker ‘Scan’
  3. Holder QR-læseren  på mobiltelefonen over din personlige QR-kode på dit indsamlingsskilt
  4. Teksten ”SOS Børnebyerne – landsindsamling”, logo og Indsamler-ID udfyldes automatisk
  5. Indtaster beløb og trykker ‘Næste’
  6. Swipe til højre på ”Betal”
  7. På kvitteringsbilledet er Indsamler-ID’et noteret

Når du får donationer via MobilePay, får du et par sms’er i løbet af indsamlingen, så du kan følge med i, hvor meget du har samler ind via din personlige QR-kode. Efter indsamlingen får du en mail, hvor du kan se, hvor meget du i alt har samlet ind.

Donation med MobilePay uden brug af QR-kode

​Den du ringer på hos:

  1. Åbner MobilePay  på sin telefon​
  2. Trykker ”Send”​
  3. Indtaster MobilePay nummer 75301 ”SOS Børnebyerne – landsindsamling”​
  4. Indtaster beløb ​
  5. Skriver evt. det 5-ciftede Indsamler-ID  i ”Besked” feltet. Indsamler-ID’et står under QR-koden på dit indsamlingsskilt. ​
  6. Trykker ”Næste”​
  7. Swiper til højre på ”Betal”

Donationer til MobilePay nr. 75301 tæller kun med i dit personlige resultat, hvis den som donerer, har angivet dit “indsamler-ID” i kommentarfeltet på overførslen.

Man kan også støtte landsindsamlingen ved at sende en SMS til 1910 med teksten SOS50, SOS100 eller SOS150, så støtter man med 50 kr., 100 kr. eller 150 kr. Donationer via SMS kan vi desværre ikke registrere på dit “indsamler-ID”, men det tæller naturligvis med i det samlede resultat.