Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Nem betaling med QR-kode på MobilePay

For at tage mod betaling via din personlige MobilePay QR-kode skal du holde dit indsamlerskilt med QR-koden op, så personen, der vil give et bidrag kan scanne den. Du kan også opfordre til, at de skriver dit indsamler-ID i kommentarfeltet.​

Donation via MobilePay QR-kode

Åbn MobilePay  app’en

Indtast beløb

Tryk på ‘Scan’ midt på skærmen

Hold QR-feltet på mobilen hen over QR-koden på indsamlingsskiltet

Tjek, at modtager er ’SOS Børnebyerne – landsindsamling’
Indtast evt. indsamler-ID i kommentarfeltet

Gennemfør betalingen

Find svar på dine spørgsmål her

Værd at vide om landsindsamlingen

Hvor skal jeg sætte klistermærkerne med mit indsamler-ID og personlige QR-kode

Klistermærket med dit indsamler-ID og personlige QR-kode skal du sætte på indsamlingsskiltet, hvor der står. “Indsæt klistermærke med QR-kode og indsamler-ID”.

Det firkantede klistermærke med “Jeg samler ind for SOS Børnebyerne” skal du sætte synligt på dit overtøj.

Hvordan donerer man via MobilePay og SMS?

Landsindsamlingen er kontantløs, hvilket betyder, at du kun kan modtage donationer via MobilePay eller SMS.

Donationer via MobilePay

Når en person vil støtte landsindsamlingen via MobilePay, kan de enten scanne din personlige QR-kode, som står på indsamlingsskiltet eller bruge MobilePay nummer 75301

Sådan donerer man via QR-koden

Den du ringer på hos:

  1. Åbner MobilePay på sin telefon
  2. Trykker ‘Betal’
  3. Trykker ‘Scan QR-kode’
  4. Holder QR-feltet på telefonen hen over din personlige QR-kode på dit indsamlingsskilt
  5. Indtaster beløb og trykker ‘Næste’
  6. Tjek at modtageren er ”SOS Børnebyerne – Landsindsamling”
  7. Gennemfører betaling

Når du får donationer via MobilePay, får du et par sms’er i løbet af indsamlingen, så du kan følge med i, hvor meget du har samler ind via din personlige QR-kode. Efter indsamlingen får du en mail, hvor du kan se, hvor meget du i alt har samlet ind. Donationer til MobilePay nr. 75301 tæller kun med i dit personlige resultat, hvis den som donerer, har angivet dit “indsamler-ID” i kommentarfeltet på overførslen.

Man kan også støtte landsindsamlingen ved at sende en SMS til 1910 med teksten SOS50, SOS100 eller SOS150, så støtter man med 50 kr., 100 kr. eller 150 kr. Donationer via SMS kan vi desværre ikke registrere på dit “indsamler-ID”, men det tæller naturligvis med i det samlede resultat.

Hvad gør jeg, hvis den jeg ringer på hos kun har kontanter?

Du må desværre sige nej tak til kontanter – også hvis du ringer på hos en, der ikke kan støtte via MobilePay eller SMS. På den flyer du har med rundt på ruten, kan man se, hvordan man i stedet kan støtte via netbank eller sit VISA/Dankort på www.sosbornebyerne.dk.

Hvor meget har jeg samlet ind?

Efter indsamlingen får du en mail, hvor du kan se, hvor meget du har samlet ind via MobilePay med din personlige QR-kode og de donationer til MobilePay nr. 75301, hvor dit “indsamler-ID” er anført i kommentarfeltet.

De bidrag, du får på SMS, har vi  desværre ikke mulighed for at registrere på dit “indsamler-ID”, men de indgår selvfølgelig i det samlede resultat.

Vi sender også en mail til dig, når det samlede resultat for indsamlingen er gjort op.