Går du ned af den lange gang på tredje sal på Pristina Universitetshospital, går du forbi rum efter rum med nybagte mødre, der pusler om deres nyfødte. I det allersidste rum for enden af gangen, ligger tre små babyer i hver deres tremmeseng. Her er ikke nogen mødre. De er taget tomhændede hjem. De tre små er kun seks og syv dage gamle, men de er allerede helt alene i verden.
Hvert år forlades omkring 50 spædbørn i Kosovo af mødre, der ikke ser anden udvej end at forlade deres børn. Mødrene er ofte meget unge, og de kommer fra fattige landsbyer, hvor det stadig betragtes som skamfuldt at få et barn uden for ægteskab. De unge kvinder risikerer, at familien slår hånden af dem, hvis de vender tilbage med et lille barn. I Kosovo er der ikke et socialt sikkerhedsnet, som der er i Danmark, og har kvinderne ikke deres families opbakning, kan det være umuligt at klare sig alene med et lille barn.
De tre babyer bliver ikke på hospitalet længe. For lang tid på hospitalet kan skade deres mentale udvikling, så babyerne kommer så hurtigt som muligt i enten plejefamilie eller også kommer de til børnebyen i Pristina. Her står en SOS-mor klar til at tage sig af det nye familiemedlem. En af dem er Valdete, hun er kun 34, men har allerede været mor til ni spædbørn foruden sin biologiske søn Enes.
Valdete passer på de små, som var de hendes egne. Og hun er mor for dem uden at ynke dem.
” Min første uge som SOS-mor her havde jeg meget ondt af børnene. Jeg syntes, det var så forfærdeligt, at de var blevet efterladt. Men efter en tid gik det op for mig, at det jo er glade børn. Det er ikke børn, der er triste stakler, som hver dag kæmper med det faktum, at de er forladt. Det er bare helt almindelige børn – og dét ændrede min tilgang til dem. Jeg lader børnene vide, at vi er sammen, og de er en del af mig hver dag,” siger Valdete og tilføjer:
”Det føles aldrig som andet end mine børn.”
Valdete arbejder tæt sammen med børnebyens øvrige personale, der blandt andet består af en læge, en psykolog, en pædagog og en diætist. Sammen sikrer de, at børnene får den bedst mulige start på livet.
Børnene bor hos Valdete eller en af de to andre SOS-mødre, der tager sig af babyerne, indtil myndighederne har besluttet sig for, hvad der skal ske med børnene. De fleste bliver bortadopteret til familier i Kosovo, mens andre bliver genforenet med deres biologiske familie.
”Det er altid svært at sige farvel til et barn, også selv om du ser dem gå herfra med deres nye forældre til et godt hjem. Jeg taler meget med de andre SOS-mødre om det, og vi får også hjælp til at bearbejde savnet fra SOS’ side,” siger Valdete.
Nogle af børnene får også et permanent hjem i børnebyen i Pristina, her vokser de op med en SOS-mor i kærlige og trygge rammer, indtil de er store og klar til at stå på egne ben.
