SOS Børnebyerne har fulgt Nimis’ familie tæt. Han og familien fik hjælp i form af medicin og psykologhjælp. Tre år efter de voldsomme hændelser kunne søstrene flytte tilbage til deres far.
For at pigerne ikke skal udsættes for alt for mange skift, vil de fortsætte med at gå i SOS-skolen, så de beholder deres venner og omgangskreds.
De ser også stadig deres SOS-mor, Indira, da børnebyen ligger lige ved siden af skolen. Indira deltager også i skoleafslutninger og andre vigtige begivenheder i pigernes liv.
”Jeg er så stolt af pigerne og er så glad for, at de har det godt,” siger Indira. ”Jeg savner at have dem i familien og er rigtig glad for, at vi holder kontakten så godt.”
