Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Hjælp på vej til rohingya-børn på flugt fra volden i Myanmar

Mere end en halv million mennesker er tvunget på flugt fra Myanmar på grund af voldelige angreb. Rigtig mange af flygtningene er børn. De er sultne, bange og trætte. Nogle er blevet skilt fra deres forældre under flugten og er helt alene. SOS Børnebyerne forbereder nu en indsats for at hjælpe de mest udsatte børn.

SOS Børnebyerne forbereder hjælp til rohingya-børn på flugt fra volden i Myanmar
Foto: ABIR ABDULLAH/European Pressphoto Agency

En lille dreng græder, mens hundredvis af rohingya-flygtninge fra Myanmar krydser en rismark på grænsen til Bangladesh.

Siden august er flere end 500.000 rohingyaer flygtet fra volden i Myanmar. De fleste af dem er kommet til nabolandet Bangladesh, hvor de er samlet i flygtningelejre under umenneskelige kår.

SOS Børnebyerne er svært bekymret for situationen for børnene – især de børn, som har mistet eller som er blevet skilt fra deres forældre under flugten, fortæller Shubha Murthi vicedirektør, SOS Børnebyerne Asien.

“Hos SOS Børnebyerne er vi dybt bekymrede for rohingya-børnene. De har brug for beskyttelse, mad og medicin. Der er et akut behov for, at verdenssamfundet gør noget for at hjælpe”, siger hun.

 

Det vil SOS Børnebyerne gøre for at hjælpe rohingya-børn på flugt

SOS Børnebyerne planlægger en hjælpeindsats særligt rettet mod børn i to af flygtningelejrene – Kutupalong og Balukhali. Indsatsen fokuserer særligt på at:

  • Etablere fem børnevenlige steder for børn i alderen tre-otte år, hvor de kan lege i beskyttede omgivelser, få undervisning og traumebehandling.
  • Sørge for næringsrig mad til børn og mødre, som ammer spædbørn under seks måneder.
  • Sørge for medicin og lægehjælp til dem, der har behov.

 

Børnene skal beskyttes

Det vigtigste er ifølge Murthi at sørge for, at familier holder sammen og kan beskytte børnene, og at børnene sikres adgang til næringsrig mad og til undervisning.

“Vi arbejder også for genforene børn og forældre, som er blevet skilt ad under flugten, og for at tage hånd om de børn, som har mistet deres forældre under de voldelige angreb. Vi må ikke give op i kampen for børns rettigheder. Vi kan ikke under nogen omstændigheder gå på kompromis med børns ret til beskyttelse og omsorg”, siger hun.

 

Du kan være med til at støtte

Når du støtter SOS Børnebyernes katastrofefond, hjælper du børn, der rammes af krig og naturkatastrofer. Sammen giver vi den hjælp, der skal til for at de klarer sig igennem en svær tid – både på kort og på lang sigt.

Du kan med et bidrag til fonden være med til at sikre, at SOS Børnebyerne kan give akut hjælp til børn og deres familier under krig og katastrofer.

Støt vores katastrofefond – klik her

 

SOS Børnebyernes katastrofefond

Når du støtter SOS Børnebyernes katastrofefond, hjælper du børn, der rammes af krig og naturkatastrofer. Sammen giver vi den hjælp, der skal til for at de klarer sig igennem en svær tid – både på kort og på lang sigt.

Send en sms med teksten ‘SOS’ til 1910 og støt med 150 kroner* eller støt på MobilePay 6197 9509

*(+ alm. sms-takst)

Arkivfoto: REUTERS/Carlos Barria

Læs mere om SOS Børnebyernes katastrofefond

Hjælp børn ramt af krig og katastrofer

Giv et bidrag