Gadebørn får et hjem i børnebyen

Det er nemt at tro, at 13-årige Sofia er en genert pige. Hun smiler lidt skævt, mens hun betragter omgivelserne. Men så snart hun begynder at fortælle om sine fremtidsdrømme, forsvinder det generte smil, og hun er næsten ikke til at stoppe. Sofia vil gerne være kunstner, musiker eller læge. Hun drømmer om at gøre noget godt for andre.

“Jeg fik selv hjælp, så jeg vil også gerne hjælpe andre mennesker,” siger Sofia.

Uden hjælp fra andre ville Sofia måske aldrig have mulighed for at realisere sine drømme eller drømme overhovedet.

Sofia voksede alene op på gaden i Rwandas hovedstad, Kigali. Hun sov på gaden og tiggede efter mad og småpenge. Hun spiste madrester, som hun fandt i affaldsdynger i storbyen.

Da hun var omkring fem år, forbarmede en ældre kvinde sig over hende, og tog Sofia med hjem for at bo der. Men kun for en tid. Den ældre kvinde havde ikke råd eller kræfter til at forsørge Sofia, og derfor trådte de sociale myndigheder til.

Det var ikke muligt at finde Sofias forældre eller anden familie, og hun kom på børnehjem.

Tiggede i børnebyen

I 2019 indgik SOS Børnebyerne i Rwanda en rammeaftale med den rwandiske regering, om at tidligere gadebørn kunne få hjælp af SOS Børnebyerne. Regeringen besluttede nemlig at lukke børnehjem rundt om i landet, og mange tidligere gadebørn havde ikke en familie, der kunne tage imod dem, når børnehjemmene lukkede.

Sofia er et af 25 tidligere gadebørn, der har boet i børnebyen siden 2019.

Men i begyndelsen var det vanskeligt for Sofia at vænne sig til sin nye hverdag. Hun fortsatte med at tigge, som hun havde gjort på gaden. Nu tiggede hun bare ved familiehusene. Og sin mad gemte hun i stedet for at spise den eller dele den med andre børn.

”Hun opførte sig, ligesom hun gjorde på gaden. Hun ville gerne ud på gaden igen,” husker Sofias SOS-mor, Mediatrice.

Mediatrice viste Sofia, at det ikke var nødvendigt at gemme mad for at spise det i skjul. Der var også et måltid næste dag. Og langsomt begyndte Sofia at dele sin mad og andre ting, som hun fik, med sine SOS-søskende. Nu – to år efter hun ankom til børnebyen – tigger Sofia ikke længere om mad eller penge fra andre.

”

Jeg nyder livet her, fordi jeg får alt, hvad jeg har brug for. Jeg spiser, jeg sover godt, og jeg går i skole

“

Sofia, 13 år

Gåture og lange snakke

Foruden sin SOS-mor, Mediatrice, bor Sofia sammen med fem andre tidligere gadebørn. Fælles for dem er, at de er vokset op på gaden sammen med deres forældre, eller er endt med at leve alene på gaden, efter forældrene er døde eller ikke længere var i stand til at tage sig af dem. I børnebyen får børnene samtaler med en psykolog om deres oplevelser på gaden, og SOS-mødrene bliver også klædt på at til tale med børnene om deres problemer.

Mediatrice har fundet en måde at få børnene til at åbne op på. Hun går sammen med et eller to børn til grøntsagsmarkedet, og så går samtalen lettere.

”På den måde lærer vi hinanden bedre at kende,” siger Mediatrice.

Den bedste til matematik

12-årige Benji har boet her i lidt under et år. Inden da boede han på gaden med sin mor. Men moren var syg, og faren kendte Benji ikke. Han måtte gå på gaden for at tigge om penge til mad, som han delte med sin mor. Nogle gange stjal han småting for at overleve.

De lokale myndigheder fandt Benji og henviste ham til SOS Børnebyerne. Nu er Benji begyndt i skole. Han er den bedste i sin klasse til matematik, og når han har fri, scorer han mange mål på fodboldbanen.

”Min drøm er at blive en fodboldstjerne. Jeg vil gerne spille for Arsenal i trøje nummer syv,” siger Benji med et stort smil.

Men han tænker også stadig meget på sin mor og vil passe på hende. SOS Børnebyerne i Rwanda vil gerne integrere gadebørn som Benji i deres familier igen, og gør, hvad de kan, for at støtte udsatte familier, så de på sigt selv kan tage sig af børnene.

Overladt til sig selv

Andre tidligere gadebørn har slet ikke en familie, de kan blive genforenet med.

En af Brunos mindre søskende i familiehuset, Bertram, blev forvist fra sit hjem og overladt til sig selv på gaden.

Han er sin mors førstefødte, men da moren blev skilt fra Bertrams far og giftede sig med en anden mand, sluttede Bertrams barndom brat. Den nye mand kunne ikke fordrage Bertram. Så han smed ham ud af huset og overlod ham til at tigge på gaden, og moren satte sig ikke imod den beslutning.

Da Bertram en dag kom hjem, var huset tomt. Moren og den nye mand var væk. Bertram havde ikke nogen anden familie, der kunne tage sig af ham, så han boede alene på gaden. Da han var 10 år, fandt de sociale myndigheder ham, og han kom på børnehjem. Da børnehjemmet lukkede, henviste myndighederne ham til SOS Børnebyerne, og han flyttede ind hos SOS-mor, Mediatrice.

”Jeg bliver passet godt på her. Jeg plejede at bo udenfor, men nu sover jeg indenfor,” siger 11-årige Bertram.

Han fortæller stolt, at han har to kaniner, som han passer i sin fritid, og han overvejer at blive kaninavler, når han bliver stor. Hvis han da ikke skal være soldat.

”Jeg vil redde mennesker, der er i fare. Og jeg vil gerne have en uniform på,” siger Bertram og blotter sine tænder i et stort smil.

Men den charmerende pige i denimkjolen bærer rundt på en trist historie. Hun voksede op med sin mor og sin bror. Da moren døde, var der ikke andre til at tage sig af børnene. Feline og hendes bror boede på gaden, indtil myndighederne sendte dem på børnehjem. Uheldigvis kom de to søskende på to forskellige børnehjem, og senere mistede Feline også sin bror, da han blev syg og døde.

Hjælp børn til en tryg barndom

Du kan hjælpe udsatte og forældreløse børn som Sofia, Bertram, Benji og Feline. Som byfadder giver du børn en familie, en skolegang og en tryg opvækst.

Bliv SOS-byfadder