Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Fattigdom ødelægger familier

Når forældre må opgive at tage sig af deres egne børn, er fattigdom oftest den underliggende årsag.

Fattigdom kombineret med ekstreme omstændigheder som naturkatastrofer og sygdom kan få en familie til at gå i opløsning. Foto: Alex Nyborg Madsen

Det kan være svært at forestille sig, hvad der kan få forældre til at forlade deres egne børn, men ekstreme omstændigheder kan få familier til at bryde sammen. Fattigdom kombineret med naturkatastrofer eller sygdom kan gøre situationen umulig.

”I mange fattige familier skal der ikke meget til, før situationen bliver desperat,” forklarer Knud Vilby, forfatter og journalist, der i mange år har beskæftiget sig med fattigdom og udviklingsspørgsmål.

”For eksempel kan tørke gøre det umuligt at dyrke jorden, eller prisfald på afgrøder kan gøre, at de ingen penge tjener. Familien vil prøve at klare sig ved at sælge de ejendele, de måske har – en ko, nogle geder eller møbler. Men i sidste ende kan de blive tvunget til at tage til byerne for at tigge, og så mister børnene ofte både tryghed og skolegang,” siger han.

Sult er en psykisk belastning

Forældrene bliver udsat for en enorm psykisk belastning, når de konstant skal kæmpe for at skaffe penge til basale fornødenheder som mad og et sikkert sted at sove. Og med bevidstheden om, at de har svært ved at give deres børn en god opvækst og uddannelse, kan det være svært at se anden udvej end at opgive sine børn.

”Det er ikke så meget anderledes, end hvad man så i Danmark for nogle generationer siden, hvor piger efterlod deres børn på en trappesten, fordi de ikke kunne tage sig af dem. De håbede, børnene kunne få en bedre fremtid på den måde,” siger Knud Vilby.

I Rwanda arbejder SOS-børnebyerne bl.a. med oplysning og uddannelse i familieprogrammer for at få børn og voksne til at klare sig bedre. Foto: Christian Blomgreen

Fattigdomscirklen

Amon Nkurunziza, der er koordinator for SOS Børnebyernes familieprogrammer i Rwanda, fortæller samme historie: ”Fattigdom er nok det enkelte forhold, der skaber flest problemer i familier. I sidste ende kan det få forældre til at forlade deres børn for at finde mad eller arbejde. Desuden kan misbrug og sygdom gøre, at forældre ikke er i stand til at tage sig af deres børn.”
Fattigdom er også en del af forklaringen på, hvorfor mange fattige familier får mange børn, påpeger Knud Vilby. Børnene er nemlig en god hjælp til forskelligt arbejde, og desuden kan de tage sig af forældrene, når de bliver gamle.

”Børnedødeligheden er stadig høj nogle steder, og mange børn er en måde at sikre, at der er nogle, der overlever. Men når økonomien i en familie bliver dårlig, er der tit ikke andre muligheder end at sende børn ud at arbejde. På den måde slipper forældrene i hvert fald for at brødføde endnu en mund,” siger Knud Vilby.

Uddannelse er en vej ud af fattigdom

I Rwanda arbejder Amon Nkurunziza for at få børn og voksne i SOS-familieprogrammerne til at klare sig bedre. Han peger på, at oplysning og uddannelse kan forbedre familiers levevilkår, og i sidste ende sikre børn en bedre opvækst:

”En ting er selvfølgelig familieplanlægning og prævention, så forældre ikke får flere børn, end de kan tage sig af. Desuden gør vi en indsats for at hjælpe folk ud af fattigdom og oplyse om sundhed, så flere undgår alvorlig sygdom.”

Læs mere om Danmarks Indsamling

Landefakta

  • Danmark er cirka 1,7 gange så stort som Rwanda.
  • Der bor næsten 11,6 millioner mennesker i Rwanda.
  • En rwander tjener i gennemsnit 4.678 kroner om året eller cirka 12,80 kroner om dagen.
  • 2,8 procent af alle rwandere mellem 15 og 49 år lever med hiv eller aids.
  • For hver 100.000 børn, der bliver født, dør 290 rwandiske kvinder på grund af komplikationer. I Danmark gælder det kun 6 kvinder.
  • Fødselsraten er 32 levendefødte børn pr. 1.000 rwander om året. I Danmark er fødselsraten godt 10.
  • En rwandisk kvinde kan forvente at leve i 66 år og en mand i 61 år.
  • Godt 60 procent af befolkningen lever for under 1,90 US dollar eller knap 13 kroner om dagen.

(Kilder: Unicef, UNPD og SOS Børnebyerne)