Flammerne tog Brendas mor fra hende og hendes søskende. De fire børn var nu helt alene uden noget hjem eller nogen forældre. SOS Børnebyerne i Botswana gav med det samme de fire børn et nyt hjem og en SOS-familie, de kunne støtte sig op ad.
Men 9-årige Brenda var blevet voldsomt forbrændt i både ansigt og på krop. Derfor tilbragte hun flere måneder på hospitalet, imens hendes søskende langsomt tilpassede sig den nye hverdag. Brenda vidste, at hun var nødt til at blive på hospitalet for at blive rask, men hver eneste dag voksede savnet til hendes søskende.
Efter måneders ventetid var den lille pige endelig klar til at komme hjem, og hun glædede sig helt utroligt meget til at komme tilbage i skole og ikke mindst blive genforenet med sin familie. Og genforeningsglæden var stor!
At have en søster eller bror er noget helt særligt. Ikke mindst for et udsat barn, der har mistet sine forældre. Det betyder alt for barnets tryghed og trivsel at have kendte ansigter omkring sig. Derfor sørger vi altid for, at biologiske søskende kan vokse op sammen – i den samme SOS-familie.
Men det var ikke lige så let for Brenda at falde til i børnebyen, som det havde været for hendes søskende. Traumet for den skæbnesvangre aften sad fast i hende, og hun var nervøs for, at de andre børn ville gøre grin med hendes brandsår, og at hun ikke ville kunne følge med i skolen.
Nogle børn oplever, at deres forældre dør, nogle bliver efterladt, mens andre har forældre, som ikke kan klare at tage sig af dem. I en SOS-familie får børn, der har mistet det vigtigste i livet den omsorg, de har så hårdt brug for.
