Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

ECCO Walkathon 2019: Donationerne støtter børnene i Nairobis slum

I efteråret får ECCO Walkathon for 20. gang danskerne til at snøre skoene for den gode sag. Dine skridt er med til at støtte SOS Børnebyernes arbejde, så børnene i Nairobis slumkvarter kan få et bedre liv.

Foto: Anders Bobek
Alexander bor med sin mor og lillesøster Grace i et af slumområderne nær Nairobi. Her er livet ikke for børn. Til ECCO Walkathon er du med til at gøre livet bedre for udsatte børn som Alexander.

Biohus giver bedre børneliv

Donationen fra dette års ECCO Walkathon skal sammen med sidste års donation bruges på at etablere et nyt ”biohus” i Nairobis slumkvarter. Huset skal være et trygt sted, der kan fungere som samlingssted for områdets børn og familier. Huset vil være med til at reducere børns risiko for overgreb og give slummens beboere adgang til rent vand og toiletter. Samtidig vil adgangen til rent vand og sæbe minimere risikoen for smittefare og sygdomme.

Biohuset kommer også til at have en anden funktion. Under toiletterne samles alt affaldet op og bliver omsat til biogas – et såkaldt biosanitetscenter. Biogassen skal blandt andet bruges til at lave et storkøkken i biohuset. I Nairobis slum foregår madlavning over åben ild, og derfor er ildebrande også et stort problem. Muligheden for at lave mad i et storkøkken vil derfor mindske risikoen for de altødelæggende ildebrande.

Børnehaver beskytter børn mod overgreb

Børn i slummen er ofte overladt til sig selv, når deres forældre tager på arbejde. Børnene er i fare for overgreb og kidnapning, og derfor vælger mange mødre at låse børnene inde, mens de er væk. Det betyder, at børnene sidder i de små, varme skure i op til 12 timer om dagen.

Det nye biohus bliver også en slags forsamlingshus og en børnehave, hvor områdets børn kan blive passet i trygge, når forældrene går på arbejdet, fremfor at lade børnene være alene hjemme i timevis. Børnehaverne kommer til at betyde en helt ny hverdag for børnene og deres mødre. Børnene får en dag fuld af leg og tryghed, og deres mødre kan gå på arbejde med ro i sindet.

ECCO Walkathon støtter slummens børn

  • Fra 2019-2020 vil SOS Børnebyerne etablere et nyt biosanitetscenter i Nairobis slumkvarter
  • Projektet er i forlængelse af SOS Børnebyernes støtte til udsatte familier i slummen
  • ECCO Walkathons gåture for den gode sag giver hvert år omkring 500.000 kroner til SOS Børnebyernes arbejde for udsatte og forældreløse børn
  • Når du går med til ECCO Walkathon, går du 7,5 kroner ind per kilometer. På den måde kan du støtte SOS Børnebyernes arbejde for børnene i slummen.