Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Channa og hendes søster blev efterladt på gaden

Channa blev tvunget til at leve på gaden, da hendes far døde og hendes mor forlod hende. I dag bor hun sammen med sin søster i en børneby, hvor deres SOS-mor giver dem en tryg og kærlig barndom.

 

Det hele startede den dag, Channas far begyndte at hoste. Det viste sig senere, at han havde fået lungebetændelse.

Med en smule penicillin ville han hurtigt komme sig, men familien fra Cambodja havde ikke råd til hverken lægehjælp eller medicin. Faren blev mere og mere syg, og blev ude af stand til at arbejde.

Til sidst bukkede han under for lungebetændelsen – en sygdom, der så nemt kunne behandles, men på tragisk vis endte med at splitte en fattig familie ad.

 

Hvorfor kom Channas mor aldrig tilbage?

Nu var Channas mor alene om at forsørge familien. Hun så ingen anden udvej end at efterlade Channa og hendes søster, Sythan, hos deres bedstemor, mens hun selv rejste til Thailand for at finde arbejde.

Channa var kun fem år gammel, da hendes mor rejste fra hende. Ingen ved, hvorfor moren aldrig kom tilbage.

 

SOS Børnebyerne

Intet barn skal vokse op alene

SOS Børnebyerne arbejder på to måder for, at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en tryg og kærlig familie: I børnebyen får udsatte og forældreløse børn et nyt hjem, og i lokalsamfundet arbejder vi forebyggende med udsatte familier.

Sammen kan vi gøre en forskel for børn, der har brug for hjælp. Støt nu >

 

Et liv i yderste fattigdom

Livet hos bedstemoren var hårdt for de to små piger. Bedstemoren var gammel og fattig og havde allerede flere efterladte børn fra familien hos sig. Hun magtede ikke at tage sig af flere børn, og afleverede til sidst Channa og hendes søster hos de sociale myndigheder.

Myndighederne tog kontakt til SOS Børnebyerne, som sørgede for, at Channa og hendes lillesøster fik et nyt hjem i en SOS-børneby i Cambodja.

Da pigerne kom til børnebyen, var det tydeligt, at de havde levet et liv i yderste fattigdom. De var misrøgtede og havde tydeligvis ikke fået nok at spise.

Unikt for SOS Børnebyerne

Biologiske søskende bliver sammen

At have en søster eller bror er noget helt særligt. Ikke mindst for et udsat barn, der har mistet sine forældre. Derfor sørger vi altid for, at biologiske søskende kan vokse op sammen – i den samme SOS-familie.

Giv et bidrag, og hjælp biologiske søskende med at blive sammen >

 

Channa har fået en ny familie i børnebyen

I SOS-børnebyen har pigerne fået en ny familie med en SOS-mor, der tager sig kærligt af dem gennem hele deres opvækst.

De kommer i skole, og de får masser af kærlighed og omsorg.

I børnebyen har de fået et godt børneliv og muligheden for at skabe sig en god fremtid som voksne.

Giv børn som Channa og hendes søster en familie og en fremtid >