Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form
Ayah og Jamba har i dag fået en tryg barndom, i en børneby uden for Dar Es-Salaam. Foto: Lars Just

For albinoer i Tanzania kan hverdagen være farefuld. En albinohånd eller albinofod betragtes af nogle som magisk, og sådan en legemsdel er i høj kurs blandt nogle personer, der fejlagtigt tror, at de får en lykkeamulet.

Op til valget i oktober 2015 opfordrerede Tanzanias regering for første gang til, at man ikke tyer til sort magi og heksedokteri for at forhindre, at flere albinoer mister en hånd eller i værste fald livet. En albinokrop kan indbringe op mod 75.000 dollars – en ufattelig stor sum penge i et land som Tanzania.

I flere dele af Tanzania er albinoer truet på livet på grund af gammel overtro. Pigen her vokser op i SOS-børnebyen i Stonetown, Zanzibar. Foto: Jens Honoré

Sikkerhed i Dar Es-Salaam

I hovedstaden Dar Es-Salaam er overtroen mindre udbredt, og mange af landets albinoer søger derfor mod hovedstaden. SOS Børnebyerne driver en børneby i udkanten af hovedstaden, og her har to albino-søskende, storesøster Ayah på otte og lillebror Jamba på seks, fundet et sikkert hjem efter en utryg start på livet.

Deres far forlod dem, da Jamba blev født, fordi han troede, familien var ramt af en forbandelse. Kort efter blev børnene forsøgt kidnappet af en gruppe mænd. Senere vurderede de tanzaniske myndigheder, at faderen selv var involveret i kidnapningsforsøget. Moderen flygtede ud i skoven med børnene, men besluttede senere, at hun ikke kunne passe ordentligt på dem. Derfor bor børnene i dag i børnebyen, hvor de har fået en SOS-mor og et kærligt hjem.

Ayah og Jamba fik en barsk start på livet. I dag har de fundet et trygt hjem fri for fordomme i en SOS-børneby. Foto: Lars Just

Livsfarlig overtro

I børnebyen mødes Ayah og Jamba ikke af fordomme. Personalet har brugt mange timer på at informere både børn og voksne om, hvad der er fakta og hvad, der er overtro. Men uden for børnebyen kan overtroen koste albinoer livet.

Mindst 75 albinoer, inklusiv børn, er ifølge FN blevet myrdet siden år 2000, og selv om Tanzania tidligere i år har udstedt forbud mod heksedoktori, frygter iagttagere, at valget kan blive blodigt for landets albinoer. I Kenya har man evakueret albinoer fra grænsen op til Tanzania af frygt for, at de vil blive jagtet af heksedoktorer, der vil sælge dem eller deres kropsdele til politikere i Tanzania.

Sådan kan du hjælpe

Årsagerne til, at børn mister forældreomsorgen og står alene tilbage, kan være mange. Men uanset hvad har disse børn ret til hjælp. Heldigvis er vi nogle, der hjælper, men vi har også brug for dig!

Bliv SOS-fadder og vær med til at give et af verdens mest udsatte børn en tryg barndom i en børneby. SHjælp udsatte børn – bliv SOS-fadder her.

SOS Børnebyernes arbejde

Læs mere om Tanzania og Zanzibar