Forside / For skoler / Aktiviteter om børns rettigheder / Søg og find på plakaten
Plakaten til højre illustrerer SOS Børnebyernes arbejde med børns rettigheder. Brug plakaten sammen med dine elever og bliv klogere på børns rettigheder. Øvelsen henvender sig særligt til indskolingen og de yngste elever på mellemtrinnet, og det tager cirka 10 minutter at lave den.
Opgaven går ud på, at klassen i fællesskab kigger nærmere på plakaten og finder rettigheder fra Børnekonventionen fx retten til at lege, retten til fritid, retten til et sikkert hjem og retten til mad og drikke.
SOS Børnebyerne hjælper verdens mest udsatte børn – børn, der ikke har nogen forældre eller andre voksne, der kan tage sig af dem. Disse børn giver SOS Børnebyerne et kærligt hjem i en ny familie.
SOS Børnebyerne arbejder også forebyggende for at forhindre, at børn mister deres forældres omsorg. Forebyggende betyder, at vi hjælper FØR det går galt. Det gør vi blandt andet ved at støtte udsatte familier med hjælp til selvhjælp, så de selv bliver i stand til at klare sig og tage sig godt af deres børn.
Øverst på plakaten kan du se arbejdet med fattige og udsatte familier illustreret, og nederst kan du se arbejdet i børnebyen illustreret med familiehuse, køkkenhaver og legeplads. I midten af plakaten kan du se en skole, som skal illustrere SOS Børnebyernes arbejde for at sikre en god uddannelse til alle børn.
Hvis øvelsen giver anledning til spørgsmål om SOS Børnebyernes arbejde, kan I finde svar på ofte stillede spørgsmål her.
Plakaten er også lavet i A4-format uden farver. Den kan eleverne selv farvelægge.
Den flotte plakat illustrerer SOS Børnebyernes arbejde og er lavet af Michelle Carlslund.
I kan også bestille en fysisk plakat til klassen ved at sende en mail til skole@sosbornebyerne.dk