Forside / Omvendt Julekalender / 1. december
I årets julekalender bruger Mille en plakat med 42 felter, der beskriver Børnekonventionens 42 regler. I hvert afsnit vil hun give de regler, der hænger sammen, den samme farve.
Ved at downloade og printe plakaten, kan I farve reglerne sammen med Mille.
I det sidste afsnit vil hele plakaten være fyldt ud med flotte farver, der symboliserer alle de områder, I har lært om igennem hele december.
Mille har skrevet et brev til elever og forældre med information om Omvendt Julekalender og årets tema om børns rettigheder.
Husk at dele link til klassens digitale indsamlingsside, så forældrene kan støtte klassens indsamling.
I dag har Mille talt om regel 1, 6, 7 og 8, som hun har givet farven gul. De handler tilsammen om børns grundlæggende rettigheder.
Læs mere om Børnekonventionen her.
Kilde: Vi har tilpasset beskrivelserne af artiklerne. Se beskrivelserne i deres fulde længde hos UNICEF Danmark.
Børnekonventionen består af 54 regler, som hver især kaldes artikler. Man taler mest om artikel 1-42, da artiklerne 43-54 handler om, hvordan regeringer, organisationer og andre skal arbejde for at sikre børns rettigheder.
I Omvendt Julekalender fokuserer vi på de 42 artikler, som vi omtaler “regler”. Hver gang I ser “regler” omtalt er det således det samme som “artikler”.
Vi har tilpasset beskrivelserne af artiklerne, men I kan finde beskrivelserne i deres fulde længde hos UNICEF Danmark.
Læs mere om Børnekonventionen og dens betydning for SOS Børnebyernes arbejde her
Kilde: Børneportalen, Børnerådet, UNICEF Danmark
Hvis I ønsker at inddrage skriftlig refleksion i arbejdet med Omvendt Julekalender, kan børnene bearbejde dagens film gennem en kalenderbog. Brug et almindeligt hæfte, hvor eleverne kan tegne deres indtryk og skrive nøgleord ned fra filmene og klassens samtaler hver dag i december.