Seb og Mille mødes til en is og en snak om albansk kultur og traditioner. Seb viser også Mille, hvordan man danser albansk folkedans.
Foto: Chilie Orloff
Dagens spørgsmål
Hvorfor er det vigtigt at respektere andres kultur og traditioner?
Dagens gode gerning
Dans, hop eller løb kroppen glad
Når du bevæger dig, gør du en god gerning for din krop. I filmen så I, hvordan Seb dansede en albansk folkedans for Mille, mens han sang en folkevise. Nu skal I ud på gulvet og bevæge jer. I kan for eksempel søge på YouTube efter en video med albansk folkedans. I kan også finde på jeres egen udgave. I kan optræde med dansen til en morgensamling på skolen eller til juleafslutningen. I kan også lære dansen til jeres forældre hjemme i stuerne.
Foto til højre er lånt fra Ås avis
Lærertip
Tegn myten
I dagens film fortæller Mille myten om, hvordan Albanien har fået sit flag med de to ørne.
Hør evt. historien igen – start filmen og ”spol” hen til tidskoden 04:07.
Lav nu jeres egen tegneserie, hvor I sætter billeder og tekst til myten om de to ørne, der blev til Albaniens flag.
Artikel 30 i Børnekonventionen handler om, at børn har ret til at bruge deres eget sprog og have deres egen religion, også selvom de bor i et land, hvor de fleste andre taler et andet sprog eller tror på noget andet.
SOS Børnebyerne arbejder uafhængigt af religion og politik over alt i verden. Det betyder, at uanset om et barn er hindu, katolik, muslim eller andet, er der altid plads til barnets kulturelle ophav i den børneby, de bor i.
I en børneby er religioner ofte blandet på kryds og tværs, og det giver børnene mulighed for at lære om de forskellige syn på verden, man kan have.
I en børneby kan den ene halvdel af familierne være muslimske, mens den anden del er katolikker eller buddhister. For eksempel er der både jøder og muslimer i børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka bor både der kristne, hinduer, muslimer og buddhister i børnebyerne.
Det er vigtigt, at børnene vokser op med egne traditioner og tro, men også med respekt for og indsigt i de andre børns religioner og kulturer. Derfor er det også helt almindeligt og obligatorisk, at man hjælper hinanden i højtiderne.
Materiale til download
Ideer til flere gode gerninger
Få inspiration til flere gode gerninger eleverne kan gøre derhjemme her.