Uddannelse bryder den sociale arv
Uddannelse er den sikreste vej ud af fattigdom. Børnene skal lære at klare sig som voksne og kunne bidrage til udviklingen af det samfund, de bor i.
Skolegang er grundstenen
Alle børn skal have en uddannelse, som giver adgang til arbejde og bidrager til en meningsfuld tilværelse for det enkelte barn.
Skolegang er grundstenen for vækst og udvikling i alle dele af et samfund. Uddannelse åbner for flere jobmuligheder. Et godt skoletilbud er derfor en af de bedste måder at hjælpe på.
SOS-skoler sikrer kvaliteten
SOS Børnebyerne bygger børnehaver, skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, for eksempel værkstedsskoler, hvis der ikke findes muligheder i området.
I SOS-skolerne går der både elever fra lokalmiljøet og fra SOS-børnebyen. På den måde løftes det generelle uddannelsesniveau i området samtidig med, at SOS-børnene på naturlig vis bliver integreret med de lokale børn.
Skolen giver børnene ambitioner
Skolen præger hele atmosfæren i SOS-børnebyen. Den er ofte centralt placeret i byen, og en stor del af hverdagslivet er centreret om skolen. Der er et livligt leben i frikvartererne på de grønne arealer og fokus på at lære noget i timerne.
Lærerne arbejder med det enkelte barns faglige udvikling og giver børnene ambitioner og forventninger om, at alle kan blive til noget, uanset deres baggrund.
En af de børnesange, børnene elsker, handler om, hvad de drømmer om at blive som voksne: Lærer, advokat, læge, sygeplejeske, politimand – og andre stillinger, som er vigtige for, at folk har det godt, og et land kan fungere.
Tal om SOS Børnebyerne og skolegang
- 98 procent af de børn, som vokser op i en SOS-børneby, får en skolegang svarende til grundskolen, det vil sige 1. til 6. klasse.
- 44 procent af SOS-børnene afslutter 9. klasse. (’lower secondary education’).
- 21 procent af dem gennemfører siden en ungdomsuddannelse, det kan være gymnasium eller håndværkeruddannelse.
- 17 procent læser videre og får en universitetsuddannelse.
Disse tal skal ses i sammenligning med ulandenes almindelige gennemsnit, samt at SOS-børnenes udgangspunkt var det værst tænkelige som forældreløse.
