Keos mor kæmper for at forsørge sine tre børn. Familien bor i en hytte bygget af bambus, blik og strå i det centrale Laos. Der er kun et rum, som er delt af et tæppe, bagved ligger sivmåtter på gulvet til at sove på. Keos mor kan akkurat tjene nok som daglejer til at skaffe mad på bordet. Hun vasker tøj og hjælper til med at blande cement på byggepladser. Men pengene rækker ikke til at sende børnene på fem, otte og ni år i skole.
Otteårige Keos historie er blot en af mange. Verden over går 124 millioner børn og unge ikke i skole. Enten fordi de er for fattige, bor for langt fra en skole, er handicappede eller slet og ret fordi de er piger. Med de nye 2030-mål for verdens udvikling har verdens lande igen sat sig for at få alle børn og unge i skole. Det var også målet med de ’gamle’ 2015-mål, og det lykkedes langt hen ad vejen. I dag begynder 91 procent af alle børn i udviklingslande i første klasse. En succes – og så alligevel ikke.
”250 millioner børn kan hverken læse eller regne, selv om de har gået i skole. Problemet er, at alt for mange dropper ud af skole efter få år. Kvaliteten af undervisningen i de offentlige skoler er ofte meget ringe. Eleverne må sidde på gulvet i klasser, ofte med langt over 100 børn, som vi har set eksempler på i Dar es Salaam. Skolerne mangler bøger, lærerne mangler pædagogiske redskaber og slår for at holde ro og orden,” siger Lene Godiksen, ansvarlig for SOS Børnebyernes programmer i Tanzania og Etiopien.
Bedre undervisning giver resultat
Verdensmål nr. 4 fokuserer på kvalitetsuddannelse og lige adgang til uddannelse for alle børn – rig som fattig, dreng som pige – ud fra erkendelsen af, at det ikke er nok blot at sikre, at børn kommer i skole; de skal også blive i skole og rent faktisk lære noget.
Den opgave arbejder SOS Børnebyerne på at løse ved at samarbejde med offentlige skoler i lokalområderne omkring børnebyerne. Det sker for eksempel ved at efteruddanne lærere og ved at forsøge at få klassekvotienten ned. Derfor arbejder SOS Børnebyernes nationale organisationer også på at påvirke uddannelsespolitikken og få tilført flere ressourcer til uddannelsesområdet i de respektive lande.
”Børn, som har mistet forældreomsorg, kommer ofte ikke regelmæssigt i skole og er ekstra udsatte for at droppe ud af skolen, hvad enten de bor med ældre søskende, bedsteforældre eller i plejefamilier. Derfor arbejder vi på at holde myndighederne ansvarlige for at have særligt fokus på at sikre, at disse børn ikke diskrimineres i uddannelsessystemet,” siger Lene Godiksen.
Uddannelse er lig med muligheder
Uddannelse er et af de mest afgørende af de 17 nye verdensmål. Personer, som fuldfører grundskolen og tager en kompetencegivende uddannelse, har langt bedre muligheder for at få en tilværelse med et arbejde, hvor de kan forsørge sig selv og deres familie. Dermed bidrager verdensmål nr. 4 om uddannelse til at indfri et andet vigtigt mål – verdensmål nr. 1 om at afskaffe fattigdom.
”Uddannelse er adgangsbilletten ud af fattigdom. For eksempel er der en tydelig sammenhæng med hvor mange år en pige har gået i skole, og hvor mange børn hun føder og de børns sundhedstilstand. Uddannelse er en investering, der tjener sig ind mange gange,” siger Lene Godiksen.
Retten til uddannelse er en integreret del af alle SOS Børnebyernes programmer. På verdensplan sørger SOS Børnebyerne for at 142.000 børn og unge udvikler sig gennem læring og får en uddannelse – hele vejen fra børnehave over skole til uddannelse på teknisk skole eller universitet. I nogle lande har børnebyerne egne skoler og tekniske skoler, som SOS-børnene og børn fra lokalområdet går på. Andre steder går SOS-børnene i lokale, offentlige skoler.
”Det allervigtigste er at give alle børn mulighed for udvikle deres potentiale, uanset om de har evner i akademisk, praktisk-teknisk eller kunstnerisk retning. I mange af vores programmer, som for eksempel i Etiopien har vi også fokus på at styrke unges livsfærdigheder, som især er vigtig for de unge, der vokser op uden én eller begge forældre,” siger Lene Godiksen.
I Laos går Keo nu i skole. Da hans familie kom i kontakt med SOS Børnebyernes familieprogram, fik han og hans storebror Ay legater til skolen. Samtidig er Keos mor blevet hjulpet til et fast rengøringsjob. Hun håber selv at kunne betale, når lillesøster Noy snart skal begynde i skole.
Kilder: Verdensbanken og UNDP.
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Uddannelse er en af de mest effektive måder at forbedre menneskers liv og skabe bæredygtig udvikling. Målet er inden 2030 at give alle børn adgang til gratis grundskole og sikre dem læse- og regnefærdigheder, der sætter dem i stand til at tage en videre uddannelse. Alle børn skal desuden have adgang til førskoleundervisning, som forbereder dem på skolegang. Mænd og kvinder skal sikres lige adgang til uddannelse på alle niveauer.
SOS BØRNEBYERNES bidrag til at nå målet: Alle børn i SOS-børnebyerne går i børnehave og skole og får så vidt muligt en kompetencegivende uddannelse. SOS Børnebyerne driver børnehaver, skoler og tekniske skoler i nogle lande og benytter sig ellers af de lokale, offentlige uddannelsestilbud. Gennem SOS-familieprogrammer støttes udsatte børn i lokalområdet omkring børnebyerne i at gå i skole, og deres forældre får hjælp til at lære et fag, så de nemmere kan få et arbejde.
