SOS Børnebyernes har været i Ukraine i over 20 år og er derfor stærkt til stede lokalt i landet. Vores arbejde fortsætter i Ukraine, hvor behovet stiger time for time.
Som virksomhed er den mest effektive hjælp her og nu pengedonationer. Pengene kan bruges lokalt og akut og kan derfor med det samme gøre en forskel for børn og familier fanget i krigen uden mulighed for at komme ud af landet.
Jeres støtte betyder, at vi akut kan:
Bistå med evakuering.
Give nødhjælp til Ukraine. Helt specifikt hjælp til de hårdest ramte børn og familier med mad og rent vand, medicin, varmt tøj og tæpper.
Give traumebehandling og psykosocial støtte.
Hjælpe familier med at blive sammen – eller genforenes – i krigens kaos.