SOS & Friends på Amalienborg
Hvornår har du sidst spist en gourmetmiddag og samtidig hjulpet 600 børn til
et bedre liv i Etiopien? Nej, vel? Derfor får du her årets bedste grund til at gå på Michelinrestaurant med venner, kunder og kollegaer.
Vi har nemlig brug for din hjælp til at sætte en kærlig barndom for Etiopiens udsatte børn øverst på menuen.
Vi håber, du vil støtte den mission ved at deltage i en eksklusiv velgørenhedsmiddag på Søllerød Kro torsdag den 7. marts 2019 kl. 18-22.
Vi er otte danske entreprenører, erhvervsledere og ildsjæle, som har forenet vores styrker for sammen at støtte SOS Børnebyerne. Det gør vi under vores kollektive navn: SOS Mission. Vores fælles mål er at indsamle tre mio. kr. over tre år for at give 200 familier og 600 børn i byen Jimma, Etiopien, et håb om en bedre fremtid.
Vi kan ikke gennemføre missionen uden hjælp. Så vi håber på din. Alt, du skal gøre, er blot at nyde en aften med middag og underholdning på Søllerød Kro, som blev kåret til Årets Restaurant 2018.
Som virksomhed kan I reservere jeres eget bord med plads til maks. otte venner, kollegaer og kunder.
Er I et mindre selskab, er der naturligvis også mulighed for at reservere en eller flere enkeltpladser. Her vil I komme til at sidde ved et af restaurantens ottemandsborde sammen med de øvrige gæster.
Aftenens menu
Gastro Unika caviar ”en surprise”
Vesterhavsfisk – muslinger – ramsløg
Pighvar – hestebønner – rødvin
Kalv – selleri – svampe aromatiq
Ymer – æbler – rosmarin
Aftenens fem retter serveres med en tilhørende vinmenu.
Søllerød Kro bidrager til indsamlingen ved at stiller sine lokaler til rådighed og ved tilbyde os menuen til kostpris. Det betyder, at hele 2.100 kr. ud af kuvertprisen på 2900 kr., som er prisen for menuen, går til SOS Missions arbejde i Jimma. Det er vi meget taknemmelige for.
Lige så taknemmelige er vi for, at auktionarius, kunstnere og oplægsholdere alle optræder uden honorar for at støtte os.
Vi håber at se dig til en ekstraordinært god aften,
Lars, Birgit, Allan, Minna, Tove, Nina, Jan & Jeanie · SOS Mission
Du kan allerede nu reservere bord eller plads. Tilmeldingsfrist: mandag den 25. februar 2019.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Eva Leth Laursen, Relations Manager, hos SOS Børnebyerne på ela@sosbornebyerne.dk eller +45 30621242.